Det tyske mindretal i Sønderjylland tager et symbolsk opgør med fortiden ved at ændre navnet på en æreslund opført til ære for sønderjyder i nazistisk krigstjeneste.
Det tyske mindretal i Sønderjylland har med en beslutning om at ændre navnet på en æreslund for faldne sønderjyder i tysk krigstjeneste truffet en beslutning af stor symbolsk og historisk betydning.
Således vil der ved mindretallets historiske samlingssted, Knivsbjerg mellem Aabenraa og Haderslev, ikke længere være en æreslund for faldne sønderjyder i tysk tjeneste under de to verdenskrige. Fremover vil æreslunden, Ehrenhain, i stedet blive omtalt som Gedenkstätte og dermed være et mindested.
Med beslutningen tager mindretallet det, der bliver beskrevet som et symbolsk opgør med fortiden.
Navneændringen træder i kraft til august på 50-årsdagen for indvielsen af æreslunden i 1962, hvor der blandt andet er bronzeplader med navne på cirka 750 faldne hjemmetyskere, der frivilligt meldte sig til Waffen-SS under Anden Verdenskrig. Seks af navnene er dog senere blevet fjernet med vinkelsliber, fordi personerne var for belastede af deres gerninger. For eksempel blev to af dem henrettet i forbindelse med retsopgøret efter krigen.
Beslutningen er truffet af mindretallets organisation Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN) i erkendelse af, at »tiderne har ændret sig«, som formanden, Hinrich Jürgensen, udtrykker det.
- Vi har i tide og utide haft en diskussion om, hvor tidssvarende det var at kalde det Ehrenhain, og nu er det på tide med en navneændring, siger han.
Hinrich Jürgensen afviser, at beslutningen alene er truffet, fordi det er SS-soldater, der bliver æret ved Knivsbjerg.
- De kunne som frivillige fra udlandet ikke andet end at melde sig til Waffen-SS, hvis de ville i tysk tjeneste. De har fra mange sider følt sig presset til at gøre det, siger han.
Historiker og museumsinspektør Henrik Skov Kristensen, Nationalmuseet, ser navneændringen som udtryk for, at »man er i gang med at tage et tilbundsgående opgør med fortiden«. Et opgør, der blandt andet er udløst af hans roste bog »Straffelejren«, hvor han diskuterer mindretallets til tider meget pronazistiske holdninger før, under og til dels efter Anden Verdenskrig.
- At man i 1962, da man indviede æreslunden, valgte at kalde den Ehrenhain, er et meget godt udtryk for, hvordan man tænkte dengang. At det var en ære at have kæmpet ved fronten. Man fandt det ikke betænkeligt at have kæmpet på Hitlers side, siger han.
- At man nu ændrer navnet, tager jeg som udtryk for, at det ikke længere bliver opfattet som passende.
BDN har ikke planer om helt at fjerne navnene på de 750 SS-soldater i mindelunden.
