Nyt kabeltyveri giver togproblemer

For fjerde gang på blot en måned blev der i nat stjålet et stykke køreledning på en S-togsstrækning, hvilket har forstyrret togtrafikken.

Togpassagerer, der skal med Linje A, skal være opmærksomme på, at toget kun kører hvert 20. minut mellem København H og Farum i de grå tider i køreplanen.

Og Linje E kører mellem Køge og Hillerød hvert 20. minut i de grå tiden i køreplanen og er det eneste S-tog, der kører mellem København H og Køge.

Kabeltyveriet fandt sted ved Ny Ellebjerg Station i Valby. Det er ikke mere end tre uger siden, at en gruppe tyveknægte gik ind på skinnerne ved Åmarken Station i Hvidovre og klippede cirka 100 meter kobberledning ned.

Kobberet bliver solgt på det sorte marked til en kilopris på cirka 40 kroner.

BNB

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her