To personer, bosiddende i henholdsvis Syd- og Midtsjælland, blev i sidste uge indlagt på hospitalet med mæslinger.

Det skriver Staten Serum Institut i en pressemeddelelse onsdag.

Det er tredje og fjerde gang i år, at personer registret i Danmark er smittet med den smitsomme virus.

Den ene er en yngre mand fra Sydsjælland, som blev syg i midten af sidste og indlagt på Slagelse Sygehus. Efterfølgende er han overflyttet til Roskilde Sygehus’ infektionsmedicinske afdeling.

Det andet er tilfælde, er en mand i 30'erne, der cirka samtidig med den anden mand blev indlagt på Køge Sygehus og efterfølgende overflyttet til Roskilde Sygehus’ infektionsmedicinske afdeling.

Begge mænd har en usikker vaccionationsstatus, men der er ifølge Seruminstituttet ikke oplysninger om, at de skulle have været i udlandet eller været i kontakt med smittede inden sygdommen brød ud.

En undersøgelse har dog vist, at virussen hos den ene mand er identisk med den, der blev påvist hos den person fra Vestsjælland, som tidligere på sommeren fik konstateret mæslinger.

Ifølge Seruminstituttet er Styrelsen for Patientsikkerhed og Tilsyn og Rådgivning Øst blevet informeret om den nye smitte, og de har iværksat forebyggende omstændigheder for at forhindre smitten i at sprede sig yderligere.

Ifølge Staten Serum Institut starter sygdommen som en svær forkølelse med hoste, lysskyhed og høj feber. Der kan ses små hvidlige pletter (såkaldte Koplikske pletter) i mundslimhinden i dette forløb. Efter 3-4 dage ses midlertidig bedring.

Herefter sker der dog typisk det, at den smittede får en ny feberepisode ledsaget af det klassiske mæslingeudslæt.

Udslættet begynder bag ørerne, og spreder sig i løbet af et par dage ned over hals og krop for til sidst at vise sig på arme og ben. Patienten er smitsom ca. fire dage før og efter fremkomst af udslæt.