857 millioner kroner blev der i 2011 brugt i SU til unges dobbelte ungdomsuddannelser. En del af pengene går til såkaldte SU-ryttere. Det vil ministeren forhindre med den kommende SU-reform.
Studenterhuer. Kokkeknive. Murerspatler. Mange unge skifter arbejdsværktøjet og ungdomsuddannelserne ud adskillige gange. Men det er en dyr fornøjelse for staten.
Berlingske skrev i tirsdags, at det kostede staten milliarder, at unge valgte at tage mere end én ungdomsuddannelse. Nu viser nye tal fra Uddannelsesministeriet, at de usikre unge også koster millioner i SU.
I 2011 blev der således brugt 857 millioner SU-kroner alene på unge, der tager mere end én ungdomsuddannelse. En fjerdedel af de millioner gik til unge, der skiftede ungdomsuddannelse for mindst fjerde gang.
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) vil nu tage et opgør med unges dobbeltuddannelser i den kommende SU-reform, og hans fokus vil især være på de unge, der tager helt op imod ti ungdomsuddannelser uden intentioner om at færdiggøre nogen af dem:
»Det her er et sted, hvor vi bruger unødvendigt mange SU-kroner. Vi prøver ikke at forhindre, at nogle får en uddannelse. Regeringen har stadig en ambition om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse. Men den SU-model, der er i dag, giver et frirum til såkaldt SU-rytteri, hvilket vi kan se sker ofte. Så det tiltag, vi er ved at udarbejde som en del af SU-reformen, er målrettet dem, der begynder på en uddannelse med det formål at få SU uden at gennemføre uddannelsen,« siger Morten Østergaard.
I modsætning til de videregående uddannelser som for eksempel på universiteter, er der ingen begrænsning på ungdomsuddannelserne for, hvor mange uddannelser en studerende må begynde på. Der er heller ingen grænse for, hvor lang tid man kan få SU. Uddannelsesministeren vil dog ikke uddybe, hvorvidt regeringen har tænkt sig at indføre samme SU-model på ungdomsuddannelserne som på de videregående uddannelser.
De borgerlige partier Dansk Folkeparti, Venstre og de Konservative synes, at en SU-begrænsning klinger godt. De understreger dog alle, at en SU-stramning alene ikke er nok til at komme de unges dobbeltuddannelser til livs. Der skal sættes ind på flere parametre. Hos de Konservative mener de, at bedre vejledning vil gå godt i spænd med en SU-stramning:
»En af de ting, der skal forbedre unges uddannelsesvalg er mere kvalificeret vejledning. Her snakker vi ikke kun om vejledning af den unge, men også forældre og folkeskolens vejledere skal acceptere, at erhvervsskolerne er et reelt uddannelsesvalg. Og den enkelte skal gås på klingen i sit uddannelsesvalg, så vi bryder med, at gymnasiet er det naturlige valg,« siger de Konservatives uddannelsesordfører, Mai Henriksen (K).
Hos Enhedslisten sætter de sig på tværs over for en mulig SU-begrænsning på ungdomsuddannelserne. De mener, at en stramning af SUen vil ramme de forkerte.
»Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, hvor mange der egentlig snyder SU-systemet på ungdomsuddannelserne. For mange af dem, som går tre måneder på en uddannelse og så springer fra, skyldes det faktisk, at de ikke kan finde en praktikplads, når deres grundforløb er slut. Jeg tror, at en sikring af praktikpladserne vil løse problemet. Ikke mindre SU,« siger Enhedslistens uddannelsesordfører, Rosa Lund (Ø).
Hos både Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Erhvervsskolernes Elevorganisation vækker ministerens forslag forargelse. De mener, at de mere tilgængelige problemer som bedre vejledning og brobygning skal håndteres først, ellers risikerer ministeren at skyde hul i sin egen ambition om at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse.
»Det nytter ikke, at ministeren gang på gang driver heksejagt på SU-rytterne, for det er umuligt at adskille rytterne fra dem, der har fået dårlig vejledning eller står uden praktikplads,« siger Morten Ryom, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation.
Det forventes, at regeringen vil præsentere sit udspil til den samlede SU-reform i næste uge.
