Selvom vejret ikke helt peger i den retning, er det blevet den 1. juli. Datoen er lig med, at en række nye love er trådt i kraft.

BT har samlet et par af de nye love, så du kan se, om de får betydning for dig.

ARKIV
ARKIV Foto: Christian Ringbæk
Vis mere

Der kan være flere reklamer på vej i indbakken

Fremover vil det blive nemmere for virksomheder at fylde deres tidligere kunders indbakker med reklamer. En ny markedsføringslov træder nemlig i kraft.

Loven vil blandt andet lempe kravene til, hvilke reklamer et firma må sende til en tidligere kunde via e-mail. Det vil dog fortsat være ulovligt at sende uønskede reklamer - også kendt som spam.

»Du får altså ikke nødvendigvis kun et tilbud om at købe en ny bil fra den forhandler, du lige har købt en bil hos. Nu kan du også få tilbud på service og reparation til din bil og andre gode tilbud, som forhåbentlig har relevans for dig,« siger chefkonsulent hos Dansk Erhverv, Martin Jørgensen, til Ritzau.

Læs mere her.

ARKIV
ARKIV Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

Det bliver (igen) billigere at købe elbiler

Salget af elbiler gik praktisk talt i stå, da regeringen i 2015 gradvist indfasede registreringsafgiften på elbiler. Den udvikling håber man nu på at sætte en stopper for.

Det sker med en ny lov, som fastlåser registreringsafgiften på elbiler på 20%. I år var den steget til det dobbelte. Håbet er derfor, at salget af elbiler igen kan stige.

Skulle du have lyst til at erhverve dig en elbil til den lave registreringsafgift, skal du dog ikke vente for længe. Den registreringsafgiften bliver nemlig kun holdt nede indtil udgangen af januar 2018, eller til der er solgt 5.000 nye elbiler - opgjort med tilbagevirkende kraft fra januar 2016.

Læs mere her.

GENREFOTO
GENREFOTO
Vis mere

Helbredstjek for ældre afskaffes i forbindelse med fornyelse af kørekort

Er du over 75 og skal have fornyet dit kørekort, er det ikke længere nødvendigt med en læges godkendelse heraf.

Derimod kan ældre tage direkte op til borgerservice for at foretage fornyelsen.

Fremover skal en lægeattest kun fremvises, hvis du har en lidelse, der har krævet, at du havde en lægeerklæring med, da dit tidligere kort skulle fornyes.

Der skal altså være ens gyldighedsregler på kørekort for alle, uanset hvilken aldersgruppe man tilhører, og et kørekort er nu gældende i 15 år fra udstedelsesdato uanset alder.

Læs mere her.

ARKIV Fotos af den selvkørende bus minibus "Olli" i prøveområdet ved DTU.
ARKIV Fotos af den selvkørende bus minibus "Olli" i prøveområdet ved DTU. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
Vis mere

Her kommer robotbilerne

Fremtiden er over os. Næsten i hvert fald. Det er nemlig nu blevet tilladt at køre med selvkørende biler.

Eller det vil sige, det er blevet tilladt at teste selvkørende biler, men det kræver en del papirarbejde, før robotbilerne kan blive sendt på vejene.

Der bliver derfor ikke et mylder af selvkørende biler lige med det samme, men fra 1. juli bliver det dog muligt at ansøge om forsøg med køretøjer, der er helt eller delvist selvkørende. Forsøgene skal foregå på bestemte områder og i bestemte tidsperioder. Alle forsøg skal ses igennem af en række eksperter, inden transportministeren kan godkende forsøgene.

Foreløbig har Aalborg Kommune og Vesthimmerlands Kommune meddelt, at de har planer om forsøg med selvkørende biler.

Læs mere her.

ARKIV
ARKIV Foto: Claus Bech
Vis mere

Det bliver nemmere at bygge ny garage

Fremover bliver det nemmere at bygge ny carport, garage, værksted eller andre småbebyggelser. Der bliver nemlig fjernet et krav om, at bebyggelser, der fylder mellem 35 og 50 kvadratmeter, skal anmeldes til kommunen.

»Det er et godt princip, at man som udgangspunkt er herre på egen matrikel, så længe man ikke generer naboerne,« siger transport- og bygningsminister Ole Birk Olesen ifølge Jyllands-Posten.

Lovændringen betyder, at det fremover ikke er nødvendigt at vente på, at kommunen får godkendt din ansøgning om at bygge småbebyggelser. Tidligere har man måttet vente i 14 dage på en godkendelse.

Læs mere her.

ARKIV Rockerborg i Haslev
ARKIV Rockerborg i Haslev Foto: Andreas Beck
Vis mere

Rockerborgenes naboer får det nemmere

Skulle man være i den situation at være bosat i umiddelbar nærhed af en rocker- eller banderelateret bygning, bliver det fremover nemmere at få kommunens hjælp til at undgå de lyssky personager.

En ny lov giver nemlig kommunerne mulighed for at forbyde, at bestemte bygninger bliver brugt til rocker- og bandeaktivitet.

Håbet er derfor, at få stoppet de gener, naboer til den slags bygninger indtil nu har været udsat for.

Læs mere her.

ARKIV
ARKIV Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

Nye dagpengeregler

Der er 1. juli også trådt en række nye dagpengeregler i kraft.

En af ændringerne består i, hvordan man optjener dagpenge, hvis ikke man tidligere har været i kontakt med systemet.

Tidligere har optjeningen af retten til dagpenge været baseret på, hvor længe man havde arbejdet, men 1. juli blev dette ændret til, hvor meget man har tjent.

223.428 kroner fordelt over de sidste tre år er det magiske tal, hvis man skal have ret til dagpenge som nyledig.

Læs mere her.

ARKIV
ARKIV Foto: FEISAL OMAR
Vis mere

Dronekørekort

Endnu en kørekortsænding. Der er nemlig også trådt nye regler i kraft for solk, der flyver med droner.

De private droneflyvere skal nemlig også reguleres. Det betyder, at droneføreren nu skal have taget et dronetegn, hvis dronen vejer mere end 250 gram.

Tegnet kan tages gratis på nettet ved at gennemføre en test med 12 spørgsmål.

Læs mere her.