Den gennemsnitlige pensionsformue svinger markant fra branche til branche - tænketank foreslår tvungen opsparing

Nogle danskere kan glæde sig til en luksuriøs pensionisttilværelse, hvor der er råd til både rejser, god mad og andre fornøjelser. Men der er også en hel del, der kan se frem til en alderdom, hvor hver en mønt skal vendes og tilbudsaviserne skal nærlæses.

Nye beregninger, som tænketanken CEPOS har foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik, viser, at der er meget stor forskel på danskernes pensionsopsparinger fordelt på brancher.

I toppen af skalaen finder vi forsikrings- og bankfolk, der i gennemsnit har sparet knap fire millioner kroner op, når de er 60-65 år.

I bunden ligger ansatte i hotel- og restaurationsbranchen, som i gennemsnit har en pensionsformue på ca. 821.000 kroner. Dermed kan de regne med at få omkring 41.000 kroner udbetalt om året fra deres private pensionsopsparing.

I denne branche er der desuden hele 15 procent - svarende til hver sjette - der slet ikke har nogen opsparing, selv om de nærmer sig pensionsalderen.

Håndværkere i byggebranchen samt folk, der arbejder med administrative tjenesteydelser som f.eks. medarbejdere på rejsebureauer, ligger også i bunden med opsparinger på omkring 1,3 millioner kroner.

Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, forklarer, at en stor gruppe danskere vil blive afhængige af offentlige ydelser, fordi de ikke har sparet nok op til pension.

»Tallene viser, at der er stor variation i pensionsformuerne mellem brancher. Det betyder, at dem, der ikke har sparet så meget op, bliver dybt afhængige af ydelser fra det offentlige som f.eks. pensionstillæg, ældrecheck, boligstøtte mm,« siger cheføkonomen til BT.

Han forklarer, at den store forskel i de gennemsnitlige pensionsopsparinger dels hænger sammen med lønniveauet - men der er også nogle brancher, hvor det ikke er en selvfølge at spare op.

»Spredningen i pensionsformuerne er stor, og det skyldes bl.a., at der er mange personer, der ikke sparer op til pension, selvom de er i beskæftigelse. I bunden har vi hoteller og restauranter, hvor pensionsformuen i gennemsnit kun er på 0,8 millioner kroner. Det skyldes formentlig, at der er mange, der arbejder i branchen i kortere tid på kontrakter, der ikke giver pension,« siger Mads Lundby Hansen.

CEPOS foreslår derfor, at man indfører en obligatorisk pensionsordning på minimum 2.000 kroner om måneden gældende for alle danskere over 25 år på nær meget lavtlønnede grupper som f.eks. SU-modtagere eller unge under 30 år på den laveste kontanthjælp.

»Vores anbefaling er, at vi får langt flere selvforsørgende pensionister. Det kan fremmes ved, at vi får en obligatorisk pensionsopsparing på 2.000 kroner om måneden. Hvis man gør det, så får alle en formue på ca. 1,5 mio. kroner, når de bliver pensionister. Det giver en årlig pensionsudbetaling på omkring 90.000 kr. om året.«

For nogle grupper kan det dog være et stort indhug i økonomien at skulle afsætte 2.000 kroner før skat til opsparingen, lyder det fra Brian M. Rasmussen, der er finansiel rådgiver hos Uvildige.dk.

»Hvis man taler om en lavtlønnet, der måske har 4.000-5.000 kroner til rådighed, når huslejen er betalt, så gør det altså rigtig ondt i økonomien, at man lige fjerner 1.000 kroner efter skat i lønnen. Det er nemt nok at sidde i CEPOS-tårnet og foreslå den slags uden at forholde sig til den enlige mors økonomi,« siger Brian M. Rasmussen.

Mads Lundby Hansen mener dog, at langt de fleste lavtlønnede har råd til at afsætte et par tusinde kroner om måneden.

»Det er ikke nogen speciel begivenhed, at vi bliver gamle. Det bliver langt de fleste heldigvis. Derfor bør det være en selvfølge, at man sparer op til sin egen pension,« siger han.


Øg din pension - uden at gå ned i løn

Mange danskere kan nok godt se fordelen i at lægge lidt ekstra penge til side til alderdommen. Men på den anden side ligger pensionen jo langt ude i fremtiden, og det er måske ikke så sjovt at skulle undvære pengene i det månedlige husholdningsbudget.

For at få flere danskere til at øge opsparingen, indfører et af landets største pensionsselskaber - Danica Pension - nu en ny løsning, der er udbredt i USA. Ordningen, der populært kaldes ‘Save More Tomorrow’ (spar mere i morgen, red.), går i al sin enkelhed ud på, at halvdelen af fremtidige lønstigninger automatisk ryger ind på pensionsopsparingen.

På den måde sparer man mere op, uden at mærke et indhug i lønnen nu og her.

»Vi ved, at folk har svært ved at spare mere op til pension, når det betyder, at de må give afkald på en ny bil eller en ferie her og nu. Derfor vil vi lave aftaler med kunder og virksomheder om, at 50 procent af fremtidige lønstigninger og bonusser går til pension,« siger Per Klitgård, administrerende direktør i Danica Pension, til Finans.dk.

Modellen blev introduceret i USA i slutningen af 1990'erne. I 2010 havde mere end halvdelen af de store amerikanske virksomheder taget den til sig.

Brian M. Rasmussen, der er finansiel  rådgiver hos Uvildige.dk, kalder den »fornuftig idé«, som kan være gavnlig over et langt livsforløb. Men folk, der er relativt tæt på pensionsalderen, skal være opmærksom på modregningen i offentlige ydelser, forklarer han:

»Der er en masse, der bliver ramt af modregning i pensionstillæg - f.eks. sygeplejersker. Hvis de sparer mere op, bliver de bare endnu hårdere ramt af modregningsreglerne. Så det er ikke sikkert, at det passer til den enkeltes behov,« siger Brian M. Rasmussen.