Terrorangrebet i København påvirker ikke danskernes tryghedsfølelse. Vi føler os mere trygge nu, end vi gjorde sidste år.
I februar blev terroren med ét til blodig alvor i Danmark med attentatet mod Krudttønden og den jødiske synagoge i København.
Men selvom svært bevæbnede politibetjente efterfølgende var hverdagskost i gadebilledet i hovedstaden og i medierne, så er danskerne ikke blevet mere utrygge.
Tværtimod er danskernes tryghedsfølelse faktisk steget en smule siden sidste år.
Det viser en ny undersøgelse fra Rigspolitiet. Her svarer 89,3 procent af de adspurgte danskere, at de føler sig mere trygge i deres boligområde, og det er en fremgang på 2,5 procentpoint i den samlede tryghed i forhold til 2014.
De nye tal vækker glæde hos Per Larsen, tidligere chefpolitiinspektør ved Københavns Politi og nuværende formand for Børnerådet.
»Det er en kanon nyhed. Det viser, at selvom medierne nogle gange tegner et billede af, at verden er af lave, så lader danskerne sig ikke sådan skræmme,« siger han.
Og fremgangen kan paradoksalt nok indirekte skyldes terrorangrebet i København, mener Per Larsen.
»Myndigheder og politi udviste handlekraft efter angrebet på Krudttønden og den jødiske synagoge. Selvom det var et uvant syn med svært bevæbnet politi i de københavnske gader, så har politiets indsats beroliget danskerne,« siger Per Larsen.
Han hæfter sig også ved, at statistikkerne i flere år vist et markant fald i ungdomskriminaliteten.
»De unge er simpelthen blevet mindre kriminelle, og når de unge vælger de rigtige fællesskaber til, så hænger de ikke ud på gader og stræder, og det giver også folk en følelse af tryghed i deres nabolag,« siger Per Larsen.
Mere tryghed i ghettoer
Fremgangen i trygheden gør sig ikke bare gældende på landsplan. Også i de udsatte boligområder er der optimisme at spore, viser undersøgelsen fra Rigspolitiet.
I 2013 sagde 18,8 procent af de adspurgte i de udsatte boligområder, at de følte sig utrygge. Det tal er faldet til 16,0 procent i år. Fremgangen skyldes, at politiet er blevet bedre til at samarbejde med lokale aktører i de udsatte boligområder. Det siger politiinspektør Jørn Kjer fra Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter.
»Det kan for eksempel være kommuner, skoler, foreningslivet eller organisationer, som sammen med borgerne i området og politiet får sat fingeren på de ting, der skal ændres, og i samarbejde finder frem til nye løsningsmodeller. Det er et langt, sejt træk at få vendt udviklingen, men tallene viser, at arbejdet begynder at bære frugt,« siger han i en pressemeddelelse.
Vi er ikke bange
BT har spurgt en række beobere i Bispehaven, hvorvidt de føler sig utrygge i ghetto-området.
