En ny undersøgelse viser, at danskere i alle aldre er vilde med kød på tallerkenen til aftensmad. Så meget at en gennemsnitlig tallerken indeholder over en tredjedel kød, hvilket er langt mere end rådene fra Fødevareinstitutet. Men din fødselsdato bestemmer i høj grad, hvilken slags kød du sætter tænderne i.

For gaflen bliver stukket mest i kyllingebryst og andre kyllingestykker når det gælder de 4-35 årige, mens der sker et markant skift, når man kigger på voksne over 35 år. Her dominerer skinkeschnitzler og andre stykker af svinekød. Hele udskæringer af svinekød er endda så populært hos danskere mellem 55 og 75 år, at den består af over 15 procent af alle retter. Det viser DTU Fødevareinstituttets analyse af 3.806 danskeres indtagelse af mad og drikke over syv dage.

Læs også:

Kostrådene anbefaler 20 procent kød, fjerkræ, ost og sovs, 40 procent brød, kartofler, ris og pasta og 40 procent grøntsager. Men sådan ser det langt fra ud på danskernes tallerken ifølge den nyeste undersøgelse. Den gennemsnitlige tallerken indeholder nemlig hele 34 procent kød, mens grøntsager står for 28 procent og kartofler, ris eller pasta for 38 procent. Kødet fylder dermed hele 14 procent mere end kostrådene anbefaler.

Læs også:

Undersøgelsen viser også, at fisk stadig ikke er danskernes favorit. Rent faktisk spiser mange overhovedet ingen fisk i løbet af en uge. Kostrådene anbefaler at man spiser fisk to gange om ugen, men det samlede indtag af fisk er kun 6 procent for børn og 10 procent for voksne. For dem, der spiser fisk, er laks og ørred den foretrukne, skriver DTU Fødevareinstituttet.

Desuden viser undersøgelsen også, at vi er tilbøjelige til at forkæle os selv en del mere i weekenderne, hvor vi sætter tænderne i stege og steaks, mens tilbehøret står på stegte eller flødegratinerede kartofler, mens den oftest står på hakket kød og kogte kartofler i hverdagene, skriver DTU Fødevareinstituttet.