Ny tumult i konflikt: Saxo Bank truer 3F-formand med retssag

Vil anlægge injurie-sag, hvis udtalelser ikke trækkes tilbage

Saxo Bank med direktør Lars Seier Christensen i spidsen vil ikke finde sig i at blive kædet sammen med ulovlig hacker-aktivitet.

Derfor truer Saxo Bank via sin advokat nu med an anlægge injurie-sag mod 3F-formand Poul Erik Skov Christensen, hvis han ikke øjeblikket tilbagekalder en række udtalelser, som han mandag blev citeret for i Politiken.

Læs også: Dødstrusler mod Vejle-restauratør

Under overskriften "3F-formand: En kriminel gruppe hætteklædte mennesker skal ikke bestemme over os” udtaler Poul Erik Skov Christensen sig om hackergruppen Anonymous, der angiveligt har foretaget et angreb på 3F's hjemmeside.

Blandt andet citeres 3F-formanden for følgende udtalelser:

-Normalt kæmper de som de svages beskyttere, og så står de i denne sag

sammen med Saxo Bank og kapitalen.

- Og hvem er det lige, der betaler de der hackere for at lave de angreb? Det er

jo ikke noget, man bare sætter sig til at gøre. Nogen finansierer det her. Jeg

beskylder dem ikke for noget, men jeg konstaterer bare, at Saxo Bank allere-

de har skudt penge i det her.

Udtalelserne fik mandag aften Saxo Bank til at pudse deres advokat  John Korsø Jensen på 3F-formanden.

Ifølge bankens advokat er der tale om urigtige og injurierende påstande, der udgør en strafbar overtrædelse af straffelovens injurie-paragraf.

Derfor stillet Saxo et meget kontant krav: Poul Erik Skov Chrisensen skal "uden unødigt ophold" offentligt tilbagekalde og berigtige udtalelserne. Ellers truer banken med en injuriesag.

- Deres udtalelser, hvis de er korrekt gengivet, er objektivt urigtige, idet Saxo Bank A/S ikke under nogen form har nogen form for deltagelse i det passe rede, hverken økonomisk eller på nogen anden måde, skriver bankens advokat blandt andet i sit brev til 3F.

Videre hedder det desuden:

- Saxo Bank A/S tager afstand for enhver form for ulovligheder og vil aldrig blande sig i en arbejdsmarkedskonflikt, som ikke vedrører Saxo Bank A/S.

- Jeg bemærker, at det tiltag, som direktør Lars Seier Christensen personligt og for egen, og ikke Saxo Bank A/S’, regning, har taget i henseende til at invitere et antal personer til at spise på Restaurant Vejlegården intet har med det ovenfor anførte eller Deres udtalelser at gøre, tilføjer John Korsø Jensen.

Tidligere mandag bekendtgjorde Venstres Inger Støjberg, at hun også overvejede en injurie-sag mod HK-formand Kim Simonsen i kølvandet på hackerangrebet på flere af fagbevægelsens hjemmesider.

HK-formanden havde til politiken.dk sagt:

- Hvis Inger Støjberg ikke tager afstand fra det her, så er hun enten med i det eller kender dem, der står bag.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her