Stigende temperaturer smelter isen ved sejlrute vest for Grønland og kan give Danmark en storpolitisk fordel

Stigende temperaturer fra klimaforandringer kan give Danmark stor politisk og økonomisk magt.

I dag er Nordvestpassagen mellem Canada og Nordpolen kun sejlbar fire måneder om året, men hvis temperaturerne fortsætter med at sige, kan den en dag blive sejlbar hele året rundt.

Det kan komme danskerne til gode på grund af vores rigsfællesskab med Grønland, mener historiker Mads Fuglede. For så vil en større dele af verdens skibstrafik passere Grønlands kyster – og dermed dansk farvand.

»Hvis man har mulighed for at lukke eller holde en passage åben, så spiller man som nation en afgørende rolle for den frie bevægelighed,« siger han til dr.dk og fortsætter:

»Opstår der eksempelvis konflikter i verden, så er man en nation, som andre gerne vil holde sig gode venner med«.

Nordvestpassagen er vigtig, fordi den betyder, at skibe der sejler mellem Asien og Europa kan spare mellem 4.000 og 7.000 kilometer sejlads - eller 12-15 rejsedage - ved ikke at skulle sejle gennem Panamakanalen eller Suezkanalen.

Mads Fuglede vurderer, at Danmark i bedste fald vil kunne blokere for trafikken, og det giver os et stærkt geostrategisk kort på hånden, forklarer han til dr.dk.

Han sammenligner den mulige situation med den rolle, Danmark havde under den kolde krig. Dengang var Østersøen et strategisk vigtigt farvand i konflikten mellem øst og vest. Både USA og Rusland havde dengang en interesse i at holde sig på talefod med Danmark.

En anden ekspert, Mikkel Runge Olesen fra Dansk Institut for Internationale Studier, er enig i, at en sejlbar Nordvestpassage kan blive rigtig vigtig for Danmark. Men det ligger et stykke ud i fremtiden, for hvis en handelsrute via søvejen skal fungere, skal den være stabil, forklarer han.

»Potentialet afhænger af, hvor mange måneder om året, ruten er sejlbar. Om skibene, der passerer, skal have specialdesignede skrog, eller om der skal være isbrydere med. Så det handler ikke kun om, hvilken rute der er kortest, men også om, hvor dyrt det bliver at sejle igennem Nordvestpasssagen,« siger Mikkel Runge Olesen til BT.

I en rapport om 'Skibsfart og Klimaforandringer' skriver den grønlandske regering ifølge dr.dk, at det forventes, at Nordvestpassagen ikke vil kunne besejles regelmæssigt før på et tidspunkt efter 2050.

Den første gennemsejling af Nordvestpassagen blev foretaget af den norske polarforsker Roald Amundsen i årene 1903-06.

Foto: ESA
Vis mere