De ekstremistiske miljøer i Danmark er blevet kortlagt i en netop offentliggjort rapport. Og den viser blandt andet problemer med islamistiske organisationer på Københavns Vestegn og i Aarhus.
En ny kortlægning af de ekstremistiske miljøer i Danmark udpeger blandt andet fem islamistiske organisationer, og fire af dem finder man på Københavns Vestegn. Nærmere bestemt er der tale om organisationerne Hizb ut-Tahrir, Kaldet til Islam, Dawah-centret og Dawah-bærere.
Kortlægningen er udarbejdet af SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, på bestilling af Social- og Integrationsministeriet.
Især spørgsmålet om islamister er presserende i lyset af den aktuelle situation med de såkaldte Syrienkrigere, altså personer, som rejser fra Danmark for at kæmpe i Syrien og Mellemøsten i øvrigt.
Og selv om den tidligere talsmand for Kaldet til Islam blev slået ihjel i Syrien, konkluderer rapporten ikke, at de islamistiske grupper opfordrer til jihad i Syrien. Det skriver B.dk. Rapporten konstaterer dog, at Muslimsk Ungdomscenter i Aarhus poster meddelelser og billeder på internettet, der »viser, at de påskønner oprøret og de personer, der deltager«.
»Selvom kortlægningen ikke peger på, at, at MUC (Muslimsk Ungdomscenter, red.) rekrutterer til krigen, så modvirker MUC ikke selv til deltagelse,« lyder det i rapporten.
Udover de fem islamistiske grupper udpeger kortlægningen seks højreradikale og fire venstreradikale grupper. Alle organisationer er imod vold, hvis man spørger dem, men der er i forbindelse med for eksempel islamister et sammenfald mellem bandemedlemmer og religiøs retorik.
Det har med arbejdet med kortlægningen ikke været muligt at få indblik i, hvor mange personer grupperne omfatter, og da kortlægningen er et øjebliksbillede, er det svært at konkludere, om de enkelte grupper er i vækst eller på retræte, lyder det i rapporten.
Men lægger man de anslåede medlemstal på landsplan for de islamistiske organisationer sammen, vil et forsigtigt skøn lyde på cirka 300 personer.
Ifølge rapporten kobles især Muslimsk Ungdomscenter, MUC, fra Aarhus sammen med Syrienkrigerne.
MUC eksisterer i to kommuner i Øst- og Sydøstjylland og har eksisteret siden 2009, vurderer SFI. Gruppen består af en fast kerne på cirka 20 personer i alderen 15-25 år og en større gruppe unge (cirka 50-100 personer), som deltager i arrangementer, men som ikke nødvendigvis er enige med gruppen.
Gruppen organiserer religiøse arrangementer, bøn og studiegrupper, men modstiller sig liberale demokratiers standarder og ligheds- og toleranceprincipper.
»Selvom MUC tager eksplicit afstand fra kriminelle handlinger, er der overlap og forbindelser mellem MUC og det kriminelle miljø. Det skyldes ikke mindst, at begge miljøerne er lokale, og de unge kan være i familie med hinanden eller del af den samme kammeratskabskreds,« står der i rapporten.
Et andet eksempel på sammenblandingen mellem kriminelle og religiøse kræfter finder man ifølge rapporten i banden Loyal to Familia (LTF), som især er aktive i hovedstadsområdet. Mere generelt beskriver rapporten de islamistiske organisationers virke således:
»De islamistiske miljøer er orienteret mod sig selv og mod en intern debat om religiøs og moralsk ordentlighed, som på et mere overordnet plan handler om forholdet mellem religion og politik.«
»Derudover er de stærkt optaget af internationale konflikter, hvor muslimer siges at blive undertrykt i demokratiets navn. Her ses demokratiet ikke som et gode, men som noget der må boykottes, også ved på forskellig vis fx at opfordre muslimer til ikke at stemme. Forslaget om indførsel af Sharia-zoner i bestemte bydele med høj koncentration af muslimer er et andet eksempel.«
Hvad det vil sige at være ekstremist er en vanskelig størrelse, men i kortlægningen forstås ekstremisme som holdninger, »der i større eller mindre grad kan være i konflikt med demokratiske styreformer og idealer om tolerance.« Samt »en villighed til at gå uden om demokratiske procedurer for at gøre politiske eller religiøse holdninger gældende,« lyder det ydermere i rapporten.
Kortlægningen bygger bl.a. på interview med politifolk, gadeplansmedarbejdere og andet såkaldt frontpersonale med indsigt. Samtidig er organisationernes og gruppernes aktiviteter på internettet og andre steder blevet observeret.
Kortlægningen skal give ny viden om blandt andet miljøernes omfang, ideologi, propaganda og rekruttering på internettet. Den viden skal bruges til at udvikle nye målrettede forebyggelsesinitiativer, og justitsminister Karen Hækkerup (S) forventes snart at lancere en handlingsplan mod netop den problemstilling.
