Næsten hver tiende danske kylling på køl indeholder så høje koncentrationer af campylobacter, at de potentielt er sygdomsfremkaldende.
Risikoen for at blive syg af bakterien campylobacter, fordi man spiser dansk kylling er steget de senere år. Det viser en evaluering af en handlingsplan for campylobacter, som netop er blevet offentliggjort.
Campylobacter er den bakterie herhjemme, der oftest gør folk syge. Bakterien smitter gennem vores fødevarer, oftest kylling, og den giver diarré, kvalme, mavesmerter og feber. Sygdommen kan vare i flere uger.
Mens Fødevareministeriet og fjerkræsbranchen bryster sig af, at man har fået bugt med samonella, så er risikoen for, at danske forbrugere bliver syge af campylobacter til gengæld steget.
Myndighederne og fjerkræsbranchen lavede for år tilbage en handlingsplan for at bekæmpe campylobacter. Men siden den trådte i kraft i 2008 er problemet med campylobacter i dansk fjerkræ steget.
I 2011 havde 8,4 procent af alle danske kyllinger på køl så høje koncentrationer af campylobacter, at de potentielt var sygdomsfremkaldende. Og i 2010 var tallet helt oppe på 12,5 procent.
Og andelen af kyllinger med de allehøjeste koncentrationer af campylobacter, steg markant i 2010.
Handlingplanen har altså ikke virket. Antallet af danskere der hvert år bliver syge af campylobacter, er da også steger år for år. I 2008, det år handlingsplanen trådte i kraft, blev 3.454 danskere registreret syge af campylobacter. I 2011 var tallet steget til 4.068 danskere. Men de registrerede tilfælde udgør kun en lille del af alle sygdomstilfælde. I alt mener man at mindst 40.000 danskere hvert år bliver syge af campylobacter.
I alt har cirka 40 procent af alle danske kyllinger på køl campylobacter. Ser man på det importerede kyllingekød er der campylobacter i hele 52,9 procent af det udenlandske kyllingekød på køl, men til gengæld er koncentrationerne lavere, og derfor er der i dag mindre risiko for at blive syg af campylobacter, hvis man spiser importeret kyllingekød end hvis man spiser danske kyllingekød på køl.
Vælger man at købe kyllingekød på frost er risikoen for at blive syg af campylobacter væsentlig mindre, både ved det danske og det importerede kød.
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) siger til BT, at resultaterne af handlingsplanen ikke er gode nok.
- Det er ikke tilfredstillende at der ikke er opnået bedre resultater, når der har været en handlingsplan. Nu må vi tygge dden her evaluering igennem og finde ud af, hvilke elementer der skal til for at det kommer til at se bedre ud, for det skal være bedre end det her, siger Mette Gjerskov.
Evalueringen peger på, at producenterne af slagtekyllinger ikke som anbefalet i handlingsplanen har sat insektnet op foran ventilationssystemerne. Insektnet skal holdde fluer ude, da man mener, at der er fluer, som bringer campylobacter ind til kyllingerne.
- En del peger på, at inseknet ved ventilationssystemerne på kyllingefarmene virker. Der er ingen tvivl om, at vi skal have fundet noget som virker, og det vil jeg stille krav til branchen om, siger Mette Gjerskov.
Formand for Dansk Fjerkræraad Martin Merrild mener ikke, det er endeligt bevist, at insektnet virker.
- Jeg er da træt af at vi får skylden for de dårlige resultater. Vi vil gerne levere de sikreste kyllinger i verden, men vi mener ikke det er bevist, at insektnet virker. Hvis vi skal foretage store investeringer, så vil vi være sikre på, at det vi gør virker, siger Martin Merrild.
Campylobacter er den bakterie herhjemme, der oftest gør folk syge. Bakterien smitter gennem vores fødevarer, oftest kylling, og den giver diarré, kvalme, mavesmerter og feber. Sygdommen kan vare i flere uger.
Mens Fødevareministeriet og fjerkræsbranchen bryster sig af, at man har fået bugt med samonella, så er risikoen for, at danske forbrugere bliver syge af campylobacter til gengæld steget.
Myndighederne og fjerkræsbranchen lavede for år tilbage en handlingsplan for at bekæmpe campylobacter. Men siden den trådte i kraft i 2008 er problemet med campylobacter i dansk fjerkræ steget.
I 2011 havde 8,4 procent af alle danske kyllinger på køl så høje koncentrationer af campylobacter, at de potentielt var sygdomsfremkaldende. Og i 2010 var tallet helt oppe på 12,5 procent.
Og andelen af kyllinger med de allehøjeste koncentrationer af campylobacter, steg markant i 2010.
Handlingplanen har altså ikke virket. Antallet af danskere der hvert år bliver syge af campylobacter, er da også steger år for år. I 2008, det år handlingsplanen trådte i kraft, blev 3.454 danskere registreret syge af campylobacter. I 2011 var tallet steget til 4.068 danskere. Men de registrerede tilfælde udgør kun en lille del af alle sygdomstilfælde. I alt mener man at mindst 40.000 danskere hvert år bliver syge af campylobacter.
I alt har cirka 40 procent af alle danske kyllinger på køl campylobacter. Ser man på det importerede kyllingekød er der campylobacter i hele 52,9 procent af det udenlandske kyllingekød på køl, men til gengæld er koncentrationerne lavere, og derfor er der i dag mindre risiko for at blive syg af campylobacter, hvis man spiser importeret kyllingekød end hvis man spiser danske kyllingekød på køl.
Vælger man at købe kyllingekød på frost er risikoen for at blive syg af campylobacter væsentlig mindre, både ved det danske og det importerede kød.
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) siger til BT, at resultaterne af handlingsplanen ikke er gode nok.
- Det er ikke tilfredstillende at der ikke er opnået bedre resultater, når der har været en handlingsplan. Nu må vi tygge dden her evaluering igennem og finde ud af, hvilke elementer der skal til for at det kommer til at se bedre ud, for det skal være bedre end det her, siger Mette Gjerskov.
Evalueringen peger på, at producenterne af slagtekyllinger ikke som anbefalet i handlingsplanen har sat insektnet op foran ventilationssystemerne. Insektnet skal holdde fluer ude, da man mener, at der er fluer, som bringer campylobacter ind til kyllingerne.
- En del peger på, at inseknet ved ventilationssystemerne på kyllingefarmene virker. Der er ingen tvivl om, at vi skal have fundet noget som virker, og det vil jeg stille krav til branchen om, siger Mette Gjerskov.
Formand for Dansk Fjerkræraad Martin Merrild mener ikke, det er endeligt bevist, at insektnet virker.
- Jeg er da træt af at vi får skylden for de dårlige resultater. Vi vil gerne levere de sikreste kyllinger i verden, men vi mener ikke det er bevist, at insektnet virker. Hvis vi skal foretage store investeringer, så vil vi være sikre på, at det vi gør virker, siger Martin Merrild.
