Ny lægemiddel forlænger livet

Ny og bedre brystkræftbehandling på vej

brystscreening2

Et nyt lægemiddel vil kunne forlænge livet for mange kvinder med brystkræft, viser nye undersøgelser (arkivfoto). (Foto: MIKAL SCHLOSSER) Se stort billede

Et nyt lægemiddel vil kunne forlænge livet for mange kvinder med brystkræft, viser nye undersøgelser.

Kvinder med brystkræft har udsigt til at leve længere, hvis de bliver behandlet med et nyt lægemiddel. Det viser testresultater, der netop er offentliggjort på verdens største brystkræftkonference i USA.

Den danske overlæge, dr.med. Michael Andersson fra Rigshospitalet i København, deltager i konferencen i USA, hvorfra han siger, at de nye resultater er de mest lovende for brystkræftpatienter, der er kommet i 10 år.

LÆS OGSÅ: Kræft rammer helbredte kræftpatienter igen

Det nye biologiske lægemiddel, der hedder Pertuzumab, kan forlænge patienternes levetid med op til 6,1 måned, viser undersøgelserne. Det ventes på markedet i 2013.

- Med de nye undersøgelsesresultater ser det ud til, at effekten af antistoffet Herceptin kan øges betydeligt ved at supplere behandlingen med det nye antistof Pertuzumab, siger Michael Andersson.

Antistoffet Herceptin bruges i dag i kombination med kemoterapi for at sænke kvindernes risiko for tilbagefald. Omkring 20 procent af kvinderne med brystkræft har en særlig type kræftceller, som betyder, at de kan være følsomme over for standardbehandlingen med antistoffet.

Resultaterne viser, at ved at kombinere denne standardbehandling med Pertuzumab forøges chancen for at leve længere inden et nyt tilbagefald. Det varede 18,5 måned, inden halvdelen af kvinderne på den nye behandling fik tilbagefald, og kun 12,4 måneder i den gruppe, der modtog standardbehandlingen.

LÆS OGSÅ: Svampe kan bekæmpe kræft

- Det er første gang, vi for denne patientgruppe har set en så markant forskel, siden vi for omkring 10 år siden begyndte at supplere kemoterapi med Herceptin, siger Michael Andersson.

Det ser foreløbig ikke ud til, at det nye antistof medfører flere bivirkninger, der ikke kan kontrolleres. 808 patienter deltog i undersøgelsen, og de observeres fortsat for at afklare, om antistoffet også har en bivirkning på den samlede levetid.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: