En række nye kræftlægemidler, der skal bruges i Danmark, kommer til at koste samfundet omkring 540 millioner kroner om året.
Det viser Radio24syvs gennemgang af de medicinske teknologivurderinger bag de ni kræftlægemidler, som Danmark har godkendt som standardbehandling det seneste år fra juni 2014 til juni 2015.
Det estimeres, at medicinen vil gavne cirka 1.400 danskere årligt, og regningen lyder dermed på cirka 385.000 kroner per patient. Langt det meste kræftmedicin er i mange tilfælde blot livsforlængende, og de nye lægemidler forventes i gennemsnit at holde patientens kræftsygdom i ro i knap seks måneder.
Både Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) lovede at frede den dyre medicin under valgkampen, men de stigende udgifter til medicin vil sprænge hospitalernes budgetter, hvis ikke vi begynder at prioritere, advarer flere hospitalsdirektører og regionspolitikere.
»Den dyre sygehusmedicin er hovedforklaringen på, at vi skal spare. Vi har en merudgift til medicin alene på 335 millioner kroner i 2016,« siger regionsrådsformand i Region Sjælland Jens Stenbæk (V) til Radio24syv.
Han efterlyser, at man fra politisk side giver regionerne muligheden for at prioritere inden for sygehusmedicinen ligesom det i dag er tilfældet med receptpligtig medicin.
Region Sjælland har vedtaget besparelser for 280 millioner kroner og er blot en af de regioner, der har måttet hive sparekniven frem - blandt andet på grund af stigende medicinudgifter.
Roskilde og Køge Sygehuse skal ifølge Dansk Sygeplejeråd tilsammen spare 40 millioner kroner i år, og det har betydet, at Region Sjælland har indført et såkaldt kvalificeret ansættelsesstop.
»Det er super, at vi har fået så god medicin, så vi kan behandle langt flere patienter. Men det nytter jo ikke noget, hvis vi ikke har hænder nok til at give medicinen og passe patienterne,« siger sygeplejerske og fællestillidsrepræsentant på Roskilde Sygehus Michelle Servé.
Professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) Jakob Kjellberg forklarer, at kræftlægemidlerne fortsætter med at være dyre, så længe vi ikke er parate til at sige nej til præparater på grund af prisen.
»Industrien tager den pris for medicinen, som folk er villige til at betale,« siger han til Radio24syv.
Jakob Kjellberg mener, at prioritering er nødvendigt, når man køber lægemidler til et offentligt finansieret sundhedsvæsen, fordi der vil blive ved med at komme ny og dyr medicin til forskellige grupper.
Ny forskning viser, at modstanden mod at prioritere kan koste flere liv, end medicinen redder. Sundhedsøkonomer fra Universitetet i York i Storbritannien er kommet frem til, at dyr medicin, som koster 300.000 kroner for et godt leveår, koster to gode leveår andre steder i sundhedsvæsenet. Det skyldes, at omkostningerne til lægemidlerne går ud over andre patienters behandling.
I Kræftens Bekæmpelse mener man ikke, at man skal prioritere den dyre kræftmedicin fra på grund af økonomi.
»I Danmark har vi altså besluttet, at vi skal gøre brug af de behandlinger, som vi har god evidens for, vil gavne patienterne,« siger administrerende direktør Leif Vestergaard Pedersen.
Han mener, at det vil være »et afgørende brud« med velfærdssamfundet, hvis prisen bliver afgørende for, hvilken behandling patienter kan få. Blandt andet fordi det kun vil være ressourcestærke patienter, der ville kunne finansiere deres egen behandling i de tilfælde, hvor staten ikke vil prioritere at betale.
