Ny bog oplister de fire mest effektive kampagnetrick og afslører de fem dårligste

»Læs den før din partifælle.«

Det kunne professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet passende skrive på omslaget til en ny bog om folketingsvalget i 2015. Sammen med to kolleger har han forsket i, hvilke kampagnemetoder der flytter stemmer og afgør valg.

»Det centrale er, at tv stadig spiller en helt enorm rolle for at øge det personlige stemmetal. Men Facebook er interessant. Man kan bruge Facebook til at booste sit personlige stemmetal og næsten veksle antallet af følgere til vælgere,« siger han.

Ofte er det meget få personlige stemmer, der afgør, hvilken kandidat på partiets liste der løber med mandatet. Derfor kæmper socialdemokrater, konservative og venstre-folk ikke mod hinanden, som man skulle tro. Men mod deres partifæller i samme valgkreds. I denne glemte valgkamp, som Kasper Møller Hansen kalder den, er det vigtigt at vide, hvad der virker og ikke virker, når man skal ud at have fat i de livsvigtige personlige stemmer.

’Oprør fra udkanten – Folketingsvalget 2015’, af Kasper Møller Hansen & Rune Stubager, Djøf Forlag
’Oprør fra udkanten – Folketingsvalget 2015’, af Kasper Møller Hansen & Rune Stubager, Djøf Forlag
Vis mere

Gamle travere virker stadig

En overraskende pointe i bogen ’Oprør fra udkanten – folketingsvalget 2015’ er, at de udskældte valgplakater, som mange har dømt færdige, stadig er forbavsende effektive. Det samme gælder for biografreklamer.

»Du sidder i biografens mørke og kan ikke stikke af. Den slags reklamer rammer et ungt publikum, der er mere påvirkeligt end et ældre,« siger han.

Omvendt viser forskningen, at der ikke er mange ekstra stemmer at hente ved gadearrangementer, uddeling af pjecer, at stemme dørklokker og at skrive læserbreve. Det nye sociale medie Twitter batter heller ikke.

»Alle bruger gadearrangementer, og når alle gør det, flytter det ikke stemmer,« siger Kasper Møller Hansen. Han har heller ikke fidus til strategien med at gå fra hus til hus og stemme dørklokker. Noget, især socialdemokrater har benyttet sig af. Det er spild af tid.

»Det er grænseoverskridende og på mange måder lidt udansk at trænge sig på med et politisk budskab,« siger han.

Brug hele orkestret

Opskriften på en effektiv valgkamp er at sprede sine aktiviteter. Det kan godt tænkes, at de første 100 valgplakater har en effekt, men ikke de næste 100. Har en partifælle fået en god idè, skal man gøre det samme, så fordelen udjævnes. Man skal hele tiden søge en kant til sine partifæller og genopfinde den dybe tallerken.

Virker ikke: At gå fra dør til dør og opsøge vælgerne hjemme, er spild af tid.
Virker ikke: At gå fra dør til dør og opsøge vælgerne hjemme, er spild af tid. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

Kasper Møller Hansen tror ikke på, at man kan købe sig til stemmer.

»Nej, det gælder om at bruge dem, man har, rigtigt. At tro at man bare kan sætte flere plakater op, så går det nok, duer ikke. Man når hurtigt et mætningspunkt, hvor pengene er spildt. De sociale medier er kommet for at blive. Sidste gang var det nok at have mange følgere på Facebook. Næste gang skal der mere til, fordi tærsklen for opmærksomhed hele tiden hæves,« siger han.

Vikaren fra helvede

Karsten Hønge vandt SFs mandat på Fyn i en hård tvekamp med partiets forhenværende formand Annette Vilhelmsen.

»Vi var så heldige begge to, at de lokale medier døbte vores duel ’kammerater i krig’, og det gav en masse opmærksomhed. Når man talte om, hvor valgkampens største blodbad var, kiggede man mod Fyn, og det tror jeg var med til at profilere os begge,« siger Karsten Hønge.

Det her virker: Den udskældte valgplakat er stadig et effektivt kampagneredskab.
Det her virker: Den udskældte valgplakat er stadig et effektivt kampagneredskab. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Men når han i sidste ende slog sin modkandidat med de afgørende 150 personlige stemmer, tænker han på et lille trick, der gjorde en forskel.

»Jeg var branded som ’Vikaren fra Helvede’, og det var jeg faktisk dødtræt af. Men folk sagde til mig, at jeg skulle holde fast i det. Det gav mig kant. Jeg fik lavet et badge i en rød farve med en trefork i midten. Det blev revet væk.

I valgkampen i 2011 gad ingen gå med mit badge. Det var sådan et med teksten ’Stem på Hønge’. Dødssygt, ikke? Nu var jeg åbenbart blevet kult. Det virkede i hvert fald,« siger Karten Hønge.

Vigtigt at møde folk

»Det kan godt være, at det ikke er så effektivt at gå på gaden og tale med folk, men det synes jeg, man som kandidat er forpligtet til,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

I valgkampen 2015 var hun allerede et etableret navn og fik på den konto en del omtale på landsdækkende radio og tv.

Virker ikke: Læserbreve læses hovedsageligt af de vælgere, der i forvejen er enige med kandidaten. De flytter ikke stemmer.
Virker ikke: Læserbreve læses hovedsageligt af de vælgere, der i forvejen er enige med kandidaten. De flytter ikke stemmer. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

Men ved det foregående valg i 2011, da hun fik sit gennembrud ved at slå den siddende kandidat, Karl Bornhøft, var det Facebook, der hjalp hende på vej og gav hende kontakt til bredere vælgergrupper.

Karl Bornhøft førte en mere traditionel valgkamp og kunne ikke stå distancen. Men det får ikke Lisbeth Bech Poulsen til at se ned på den slags kampagnevirkemidler.

»Hvis vælgerne gider at møde op i en kold sportshal for at diskutere politik, synes jeg at man skal være der. Det kan godt være det ikke giver så meget, men det er vigtigt for den politiske debat,« siger hun.