Ny afgørelse: Penge-præmier skal modregnes i kontanthjælp

Lone vandt i tv-konkurrence - men glæden blev kort

Sorø Kommune får efter et længere juridisk tovtrækkeri medhold i, at det var korrekt at kræve kontanthjælp tilbagebetalt fra en kvinde, som vandt præmier i et tv-show. det skriver DAGBLADET Ringsted.

Lone Christensen vandt en række store præmier i et tv-show. Det må hun ikke som kontanthjælpsmodtager, og hun skal derfor nu tilbagebetale 76.456 kroner til kommunen.

Det har Ankestyrelsen fastslået og dermed underkendt en afgørelse i Beskæftigelsesankenævnet, som gav Lone Christensen medhold.

- Det har jeg det meget dårligt med. Det her kan komme til at betyde, at min ene datter må ud af sfo'en og min anden datter ud af børnehaven, siger Lone Christensen til DAGBLADET Ringsted.

Borgmester Ivan hansen (S) mener, at det hele er en "ærgerlig sag".

- Men den er samtidig principiel, og Ankestyrelsens afgørelse har bekræftet, at vi gjorde det rette ved at klage over Beskæftigelsesankenævnets afgørelse. Vores juridiske vurdering viste sig at holde stik, siger borgmester Ivan Hansen.


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.