Thomas og familie 123
Billedemontage. Thomas mor, far og bror håber - selvom det er svært - indest stadig på, at Thomas kommer hjem.
301SEThomasStralner6-170939.jpg
19-årige Thomas Mikkelsen Stralner forsvandt efter en bytur i Randers natten til 16. januar. For familien, der udover storebror Tommy, mor Karina og far Michael, tæller to yngre søstre, er uvisheden om deres søns og brors skæbne det værste, fortæller de. Foto: Bo Amstrup
thomas
19-årige Thomas Mikkelsen Stralner har været forsvundet siden lørdag den 16. januar.

19-årige Thomas Stralner er ikke set i live siden en bytur i Randers natten til 16. januar. Uvisheden om hans skæbne piner forældrene.

»Det er enhver forælders mareridt. Det eneste, vi ønsker, er at få Thomas hjem igen, uanset den skæbne der måtte være overgået ham.«

Ordene kommer langsomt over læberne på Michael Mikkelsen Stralner, mens hans blik falder tungt over havnebassinerne i Randers.

thomas

I de seneste 14 dage har han og hustruen Karina Stralner gennemlevet enhver forælders værste mareridt. Deres 19-årige søn Thomas forsvandt efter en bytur i Randers natten til den 16. januar. På trods af en omfattende eftersøgning fra både Østjyllands Politi og organisationen Missing People Denmark er Thomas endnu ikke fundet.

Alene på havnen

Det bedste spor er indtil videre videoovervågning fra energiselskabet Verdo, der holder til på Randers Havn. Her har et kamera klokken 04.55 fanget Thomas Mikkelsen Stralner, mens han går alene på selskabets lukkede areal.

»Thomas er en pligtopfyldende dreng, og han giver os altid besked om, hvor han er. Når vi ikke har fået livstegn fra ham i så mange dage, og der ikke er tegn på, at han har forladt havnearealerne igen, så er det muligt, at han er faldet i vandet,« siger Michael Mikkelsen Stralner.

Thomas Stralner

Thomas blev sidst set af et vidne, da han var på vej ned mod havnen. Da var han uden penge til en taxi og uden sin mobil. Dermed kunne han ikke få fat i vennerne i den lejlighed i Randers, hvor Thomas’ aften ellers var begyndt i festligt lag.

Det var her ved energiselskabet Verdo på Randers Havn, at Thomas Mikkelsen Stralner sidst er set i live. Det var natten til 16. januar, hvor et overvågningskamera klokken 04.55 fangede ham, mens han gik på Verdos lukkede areal til højre for den grønne silo på billedet. Foto: Bo Amstrup
Det var her ved energiselskabet Verdo på Randers Havn, at Thomas Mikkelsen Stralner sidst er set i live. Det var natten til 16. januar, hvor et overvågningskamera klokken 04.55 fangede ham, mens han gik på Verdos lukkede areal til højre for den grønne silo på billedet. Foto: Bo Amstrup

Overvågningsbillederne fra Verdo viser desuden Thomas Mikkelsen Stralner, der går målbevidst og langtfra virker beruset.

Derfor er forældrene overbeviste om, at der må være sket en ulykke.

»Det er i hvert fald det, politiet har fortalt os,« siger Michael Mikkelsen Stralner.

Håber at finde ham i live

Den tragiske besked om deres søns sandsynlige skæbne fik familien først i denne uge af Østjyllands Politi.

thomas

Og den ramte som en forhammer lige i maven, fortæller Thomas’ mor, Karina Stralner.

»Ens følelser er så ambivalente. Inderst inde håber vi på at finde Thomas i live igen, men omvendt har jeg det sådan, at jeg bare gerne vil finde ham. Uvisheden er det værste,« siger Karina Stralner.

Netop uvisheden tærer hårdt på familien. Derfor går de hver dag ud på havnen i Randers for at lede.

»Det er for at føle, at man gør et eller andet. Jeg kan ikke holde ud at sidde derhjemme og ikke gøre noget. Det bliver jeg skør af. Jeg tror, enhver forælder kan forstå behovet for at få sit barn hjem. Det er sådan, jeg har det nu, koste hvad det vil,« siger Michael Mikkelsen Stralner.

Forsvundne Thomas formentlig lokaliseret - 1

Sidste weekend havde Missing People Denmark over 100 frivillige til at lede efter Thomas i Randers midtby og på havnearealerne, dog uden resultat. I denne uge var også dykkere fra marinehjemmeværnet i vandet ved havnen, men de fandt heller ikke spor efter Thomas.

Hos Østjyllands Politi har man foreløbig sat eftersøgningen på standby, fortæller vagtchef Per Bennekov: »Vi frygter, at han er faldet i vandet, men vi holder alle muligheder åbne, og vi vil reagere, hvis vi får nye henvendelser.«

Thomas’ familie har selv iværksat en eftersøgning. Den finder sted i dag, hvor flere frivillige dykkere, heriblandt seks erhvervsdykkere, har meldt sig til at lede efter Thomas i det kolde vand i havnen og i Gudenåen.

»Vi sætter stor pris på Missing People Denmarks og alle de frivilliges indsats, men vi er også nødt til at gøre noget selv. Derfor bliver vi ved. Det fortjener Thomas, han fortjener at komme hjem til os, uanset hans skæbne,« siger Michael Mikkelsen Stralner.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook