Tv-journalisten Jeppe Nybroe blev 6. marts frigivet efter at have siddet 28 dage som gidsel i grænseområdet mellem Libanon og Syrien.

Nu står Jeppe Nybroe frem og fortæller for første gang om sit mareridt. Jeppe Nybroe blev bortført 7. februar sammen med sin libanesiske kollega Rami Aysha i landsbyen Arsal i Bekaa-dalen i Libanon.

I 28 dage så de ikke dagens lys og frygtede hele tiden vagternes pisk, slag og dødstrusler.

Da BT fredag møder Jeppe Nybroe i Danmark, er han stadig meget mærket af episoden. Han har grædt meget, og han græder stadig meget, når han fortæller om de lange dage med mishandling og ydmygelser. Andre gange græder han uden grund.

Tårerne presser sig især på, når Jeppe Nybroe fortæller om familien. Han var under sit fangenskab flere gange i telefonisk kontakt med sine forældre og bror og søster. I næsten en måned vidste familien ikke, om de ville få deres søn og bror hjem i live igen. Og Jeppe Nybroe vidste ikke, om han ville se sine kære igen.

Her fortæller Jeppe Nybroe BT TV, hvordan hans familie hjemme i Danmark var vidne til, at han fik pisk og blev truet.

Køb BT Lørdag og få hele historien om Jeppe Nybroes kidnapning.