Nu skal boligstøtte og pension overvåges ultra-nøje

Firma får adgang til to millioner danskeres personlige oplysninger

I jagten på sociale bedragere indføres nu øget statslig kontrol med udbetalingen af offentlige ydelser. Fra marts krydstjekkes personlige oplysninger og uregelmæssigheder havner på »undringslisten«.

Fra vuggen til graven er hun med os, Velfærdsdanmark. Børnepenge, SU og folkepension. Men snart begynder hun også at indføre skærpet kontrol med om fællesskabets penge bliver udbetalt retfærdigt og til de rigtige, skriver Berlingske.

Det sker som led, i at den selvejende institution Udbetaling Danmark fra 1. marts overtager udbetalingen af boligstøtte og folke- og førtidspension, og dermed kommer op på en samlet udbetaling af sociale ydelser på 180 milliarder kroner til sammenlagt to millioner danskere.

I den forbindelse får Udbetaling Danmark adgang til en række registre og begynder samtidig en omfattende samkøring af modtagernes personlige forhold, der kan indikere socialt bedrageri eller forkert sagsbehandling.

Systemet afprøves i øjeblikket, og forventes at være fuldt klar til brug i løbet af sommeren.

En række kommuner indførte i 2011 en lignende registersamkøring. Dengang blev tiltaget af flere eksperter omtalt som »elektronisk dyneløfteri«, og Charlotte Bagger Tranberg, lektor i persondataret ved Aalborg Universitet, kaldte i Dagbladet Information den nye registrering for »et meget vidtgående indgreb«.

Den daværende kritik fik imidlertid ingen effekt på kommunernes arbejde og heller ikke på sidste års vedtagelse af loven om Udbetaling Danmark, der giver institutionen lov til at udføre en national registersamkøring.

Ifølge Peter Blume, professor og dr. jur. ved Københavns Universitet med speciale i persondataret, er den nye registersamkøring »et skridt videre« i forhold til den nuværende praksis.

»Lidt populært kan man sige, at hvis ikke Big Brother var kommet, så er han her nu,« siger han.

Hos Udbetaling Danmark mener man ikke, at der er noget odiøst i den nye, finmaskede kontrol.

»Retssikkerheden betyder rigtig meget for os. Det er kun ikke-personfølsomme oplysninger, vi anvender, i registre hvor allerede kendte oplysninger står. Så der er ikke noget hokus pokus,« siger Michel Webe, kundechef i Udbetaling Danmark.

Registersøgningerne kommer til at foregå ud fra en række kriterier, hvorefter de udsete borgere, hvis data viser en uoverensstemmelse i forhold til normalen, vil optræde på en såkaldt »undringsliste« med en tilhørende score.

»Systemet vil så trække de borgere ud, der har en score, der tyder på, at vi skal undersøge borgerens forhold nærmer. Vi vil kunne sætte vores system op til at opfange, hvis noget tyder på, at borgeren får en ydelse, som han eller hun ikke er berettiget til for eksempel fordi borgeren har en høj indkomst samtidig med, at han eller hun modtager boligstøtte, siger Michel Weber.

Oplysningerne, som Udbetaling Danmark får adgang til, kommer fra henholdsvis CPR- og BBR-registrene samt Skat.