Et par klik med musen og så kan du tjekke, om eleverne på den lokale skole trives, og hvor dygtige de er.

Børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) gør nu endeligt op med tidligere tiders højt profilerede venstrepolitik om at offentliggøre karakterranglister over de danske skoler.

I stedet lancerer ministeren torsdag i Berlingske et nyt ministerielt værktøj, som gør det muligt for forældre, skoleledere og lokalpolitikere at sammenligne skolerne ud fra en bred vifte af oplysninger, hvoraf skolernes karaktergennemsnit kun er et enkelt blandt flere parametre.

På den nye ministerielle hjemmeside er det ikke kun skolernes faglige præstationer, der vægtes og offentliggøres, men også nøgletal for elevernes trivsel, fravær og skolens etniske sammensætning.

»Det er ikke kun ét tal, der afgør, om en skole er god eller dårlig. Faktorer som trivsel, faguddannede lærere og elevfraværet spiller også en rolle. Jeg håber, det kan medvirke til, at forældre får et mere kvalificeret grundlag til at træffe beslutning om skolevalg, så de ikke bare skal gøre det ud fra et enkelt tal, løse rygter eller enkeltsager i den lokale avis,« siger Ellen Trane Nørby og fortsætter:

»Formålet er at skabe åbenhed om skolernes resultater på en brugervenlig måde. Vi ønsker, at alle de data, vi i dag har i ministeriets databaser, skal kunne fungere som et arbejdsredskab for lærere, skoleledere, skolebestyrelser og forældre.«

Med sin beslutning om at droppe deciderede karakterranglister lægger Ellen Trane Nørby en dæmper på en af de helt store værdipolitiske brudflader mellem rød og blå blok, som med jævne mellemrum har præget skolepolitikken siden 2001.

Spørgsmål: Hvorfor offentliggør du ikke oplysningerne om skolerne i ranglisteform? Ud fra det nye værktøj kan man jo ikke se, om en skole er nummer ni i trivsel og nummer 350 i faglighed.

»Vi har ikke noget ønske om at slå skolerne i hovedet. De skal bruge det nye redskab til at opnå bedre resultater. Hvis man vil, kan man jo selv rangere skolerne, og man kan sammenligne dem med gennemsnittet for kommunen og for landet,« svarer Ellen Trane Nørby.

I et interview med Berlingske i august tilkendegav Ellen Trane Nørby, at hun som ny minister ønskede en tænkepause, inden hun traf beslutning om, hvorvidt ministeriet skulle genindføre de omstridte karakterranglister. Dengang sagde hun, at det er vigtigt at se uddannelse i et bredere perspektiv og ikke bare fokusere på karakterer.

»Fagligheden er en grundsubstans, men min ambition går videre og handler om dannelse, trivsel og integration,« sagde Ellen Trane Nørby dengang og betonede, at hun »stod på ryggen af« de tidligere undervisningsministres indsats for at højne fagligheden i skolerne.

Tænketanken Cepos har offentliggjort karakterranglister siden 2005, og forskningschef Henrik Christoffersen undrer sig over, at ranglisterne nu ikke længere er vigtige for en borgerlig regering.

»Ranglisterne er med til at sætte fokus på, at vi i Danmark har gode skoler og mindre gode skoler. Det er helt afgørende, at vi får løftet folkeskolen og lykkes med at få de mindre gode skoler til at præstere bedre. Jeg har også svært ved at forstå reservationerne i forhold til den faglige viden. For Folketinget har nu engang besluttet, at vi måler udbyttet af skolegangen med en afgangsprøve, så resultatet af den prøve må være det vigtigste,« siger Henrik Christoffersen.

De Konservatives undervisningsordfører, Mai Mercado (K), savner også ranglisterne, men hun roser Ellen Trane Nørby for at inddrage flere oplysninger.

»Jeg tror, det vil være et godt redskab for forældre, som skal vælge skole, og det er positivt, at de kan se karaktergennemsnittet for hele deres kommune og for nabokommunen. Men jeg havde gerne set, at vi fik ranglister, og jeg synes, det er mærkeligt, at regeringen har foretaget et så stort holdningsskift. Det flakker noget,« siger hun.

Til gengæld ånder både forældre og skoleledere lettet op ved udsigten til, at det ikke længere er god venstrepolitik »at hænge skoler ud« på en rangliste.

»Vi har aldrig syntes, at ranglisterne kunne bruges til andet end til at hænge skoler ud i medierne. Vi vil i det hele taget godt stille spørgsmål ved værdien af den åbenhed. Politisk er den vigtig, men hvor mange bruger den? Jeg frygter også, at oplysningerne om skolens etniske sammensætning kan stigmatisere skoler med mange tosprogede,« siger skoleledernes formand, Claus Hjortdal.

Fra Mette With Hagensen fra Skole og Forældre lyder det:

»Vi har ikke kunnet bruge karakterranglisterne til noget, og jeg tror heller ikke, at forældre vil bruge disse oplysninger til at vælge skole til deres børn. De fleste forældre vægter dét, som venner og omgangskreds siger om skolen. Det her bliver i højere grad et internt værktøj for skolerne, som vi skal lære at bruge. Personligt synes jeg ikke, at andelen af tosprogede børn i sig selv er et problem. Det handler mere om, hvordan vi håndterer deres udfordringer.«

Det var Troels Lund Poulsen (V), der i sommeren 2011 indførte karakterranglister på Undervisningsministeriets hjemmeside, men Christine Antorini (S) fjernede dem igen i forbindelse med regeringsskiftet få måneder senere.