Verdens førende nazijæger har en dansk statsborger og tidligere Frikorps Danmark-soldat i kikkerten. Nazijægeren, Efraim Zuroff, oplyser til Berlingske, at han mandag lander i København med det hovedformål at indgive en politianmeldelse mod en 90-årig dansk mand for krigsforbrydelser begået i Hviderusland under Anden Verdenskrig.
»Eftersom det danske justitsministerium ikke har tænkt sig at gøre noget, har jeg besluttet at komme til København og personligt indgive en politianmeldelse, som er baseret på dokumentation og research. Vi håber, den fører til en retssag,« siger Efraim Zuroff, som er øverste direktør for Simon Wiesenthal Centerets afdeling for efterforskning af nazistiske krigsforbrydelser.
»Danske historikeres arbejde har med al tydelighed vist, at danskere var involveret i krigsforbrydelser under Anden Verdenskrig. Da det endelig blev afsløret, burde det øjeblikkeligt have ført til yderligere efterforskning. Men det er desværre ikke sket. Det burde stå klart for alle, at hver dag, der går, uden en efterforskning er et skridt på vejen til, at disse mennesker undviger retfærdigheden,« siger Efraim Zuroff.
Han afviser at gå i detaljer, men ifølge Berlingske oplysninger er der tale om frikorpssoldaten Helmuth Leif Rasmussen, som bor i hovedstadsområdet. Denne afviser over for Berlingske enhver skyld.
Hans historie står beskrevet i historikerne Dennis Larsen og Therkel Strædes bog »En skole i vold«, der sidste år kastede nyt lys over danske nazisters ageren under krigen. Bogen indeholder blandt andet en politirapport fra en afhøring af den i dag 90-årige dansker.
Ifølge politirapporten fra 1945 erkendte Helmuth Leif Rasmussen dengang, at han arbejdede som vagt i den hviderussiske udrydelseslejr Bobruisk:
»I januar-februar 1943 gik fængslede vagt i militærlejren Waldlager, og under vagttjenesten så han flere jøder blive henrettet med nakkeskud. Jøderne skulle grave grøfter, holde vejene fri for sne og ellers udføre almindeligt rengøringsarbejde i militærlejren. [...] Og når disse ikke kunne arbejde mere, blev de beordret ud til nogle store massegrave, som lå ved udkanten af militærlejren. Her blev de beordret til at afføre sig deres klæder og fik herefter ordre til at lægge sig på maven i graven. Når det var sket, blev de skudt med nakkeskud, hvorefter der blev smidt jord og sne på dem«.
»Det er aldrig for sent«
Det var blandt andet de danske historikeres bog, som i oktober 2014 fik Efraim Zuroff til at sende en opfordring til de danske myndigheder om at indlede en politiefterforskning.
Berlingske har læst korrespondance mellem den jødiske nazijæger og Justitsministeriet, hvor daværende minister Mette Frederiksen (S) »af principielle grunde« afviser at tage stilling til sagen og forklarer, at det er op til politiet at indlede en efterforskning.
»Det fandt jeg højest besynderligt, og derfor besluttede jeg mig for personligt at indgive en anmeldelse til dansk politi,« siger Efraim Zuroff.
Simon Wiesenthal Centeret har siden 1977 arbejdet for at udbrede viden om holocaust, nazisternes systematiske folkedrab på jøder. Derudover lancerede den jødiske organisation i 2002 »Operation sidste chance« i et forsøg på at stille nazistiske krigsforbrydere til ansvar, hvilket ifølge organisationen har ført til retssager i Tyskland, Ungarn, Kroatien, Østrig, Rumænien, de baltiske lande og Polen.
Senest faldt der i denne uge dom over den tidligere Auschwitz-bogholder Oskar Gröning, som i Tyskland er blevet idømt fire års fængsel for medvirken til massedrab.
»Det er aldrig for sent, hvis gerningsmændene stadig er i live. Disse personer er de sidste på Jorden, der fortjener sympati, for de havde ingen sympati med deres ofre. Tidens tand gør på ingen måde disse morderes skyld mindre, og fremskreden alder burde ikke være nogen som helst undskyldning for ikke at retsforfølge personer, som har begået så forfærdelige forbrydelser,« siger Efraim Zuroff.
Nazijægeren forklarer, at han under sit besøg i Danmark også vil undersøge mulighederne for at identificere yderligere personer, som ifølge Simon Wiesenthal Centeret bør retsforfølges.
»Vores estimat er, at der kan være op til 20 personer i Danmark, men vi er nødt til at undersøge det nærmere,« siger han.
Ingen sag i 65 år
Lykkes det Efraim Zuroff og Simon Wiesenthal Centeret at få rejst tiltale mod danskeren, vil sagen efter alt at dømme blive ført i en dansk retssal. Det oplyser Ditlev Tamm, juraprofessor på Københavns Universitet og forfatter til de tre bind om »Retsopgøret efter besættelsen«.
»I princippet skal den anlægges som en straffesag. Vi har regler for forbrydelser mod menneskeheden, som betyder, at sådanne sager ikke forældes og i princippet kan rejses alle steder. Det vil i givet fald være den første af sådanne sager i 65 år siden retsopgøret efter besættelsen,« siger Ditlev Tamm og fortæller, at der i efterkrigstiden blev ført »ganske få« sager mod danske kz-vagter.
I det store hele har den danske stats indsats for at stille de danske SS-soldater, stormtropper og Frikorps Danmark-medlemmer til ansvar for deres forbrydelser under krigen været sparsom, mener Ditlev Tamm.
»Man gennemførte et retsopgør i Danmark i årene 1945 til 1950, og grundlæggende var man her ret uinteresserede i, hvad de pågældende, man dømte for at være gået i fjendens tjeneste, kunne have foretaget sig uden for de danske grænser. I det hele taget har tankegangen om en højere ideologisk retsfølelse eller retfærdighedssans overhovedet ikke præget det danske opgør. Det har været rent nationalt,« siger juraprofessoren.
»Nu står vi i den situation, at det er for sent – eller i hvert tilfælde meget svært – at finde ud af og få bevist, hvad der skete dengang. Det er et dilemma mellem, hvad der på den ene side er fuldstændig rigtigt at gøre, og på den anden side er praktisk set meget besværligt,« siger Ditlev Tamm.
Ifølge historiker Dennis Larsen fra Frøslevlejrens Museum findes der i arkiver i Danmark og udlandet et rigt materiale med oplysninger og dokumentation om danskere, som gik i nazisternes tjeneste.
»Materialet er fragmentarisk, men nogle gange er man heldig. Der er gode muligheder for at undersøge det nærmere, men det kræver ret meget arkivarbejde, og måske finder man kun én eller to. Det kan også være, man finder 20 frikorpsmænd i live uden forbindelse til krigsforbrydelser. Men i så fald har man forsøgt,« siger Dennis Larsen.
Forfattere og forskere har gennem tiden søgt at afdække de danske nazisters gerninger, og mange af de danske frivillige ved Østfronten er blevet interviewet om deres tid i fangelejrene.
Men i tråd med Efraim Zuroffs ærinde i Danmark mener også Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkepati, at det er på tide at tage det udeblivende retsopgør med danskerne, der gik i nazisternes tjeneste:
»Det er klart, at en forfatter kan spørge og undersøge og få de svar, som man kan få på frivillighedens basis. Men i samme øjeblik, det måtte komme til et retsopgør, er det alvor på en helt anden måde, og så vil andre argumenter og beviser komme frem. Det er ved at være sidste udkald. Skal hovedpersonerne stå til ansvar, så skal det være meget snart.«
