Indtil nu har vi haft salat, jordbær og haven for os selv, men nu lokker regnen dræbersneglene frem.
Det er juli måneds stegende sommersol, der er skyld i, at haveejernes værste fjende endnu ikke har vist sig særlig talstærkt. Dræbersneglene har ikke kunnet samle føde, vokse sig fede og sprede sig, men har måttet feriere i komposten eller andre fugtige gemmesteder.
- Men nu, hvor det har regnet i nogle dage, så vil de begynde at vokse sig store og komme frem igen. Jeg fandt en stor fed basse i min egen have her til morgen, fortæller naturvejleder Stephan Springborg fra Skov- og Naturstyrelsen.
Den iberiske skovsnegl, som dræbersneglen også hedder, er en hårdfør fætter. Så den stride vinter har ikke fået has på de klamme små sataner. Tvært imod virkede sneen som et isolerende lag, der sørgede for, at frosten aldrig nåede særlig langt ned i jorden. Den forblev dermed blød og lækker - lige som dræbersneglene kan lide den.
- Så de er desværre ikke væk. Vi kommer aldrig af med dem. Men i år kommer vi ikke til at se dem i samme antal som sidste år. Det var jo helt ekstremt. Det bliver nok i et mere naturligt leje i år, beroliger naturvejlederen.
Og hvordan slipper man så af med dem, når de begynder at indtage køkkenhaven?
- Ølfælder er fine, hvis man gider at gå og tømme dem. Men jeg vil da hellere drikke øllet selv og så gå en tur med hakkejernet, råder Stephan Springborg.
- Det er meget effektivt. Især fordi dræbersneglene spiser deres døde venner. Så man kan gå ud dagen efter og tage hele begravelsesfølget, griner han.
Han fraråder gift, der også udrydder havens gode dyr, og saltning af sneglene, der bare er dyrplageri fremfor et hurtig hak.
At sætte vinbjergsnegle ud nytter ikke så meget. De kan slet ikke følge med, fordi dræbersneglen formerer sig langt hurtigere.
Hvis man har god plads i haven, så er moskusænder ekstremt effektive som fodsoldater i krigen mod dræbersneglene. De nyder nemlig gerne både en slimet næbfuld snegl og sneglenes æg.
