Kender du det, når man ikke kan komme hjem til mors brunede kartofler og flæskesteg, fordi der ikke er plads i de allerede overfyldte toge?

Fortvivl ej - du kan blive kørt gratis hjem til jul igen i år. I hvert fald hvis du er studerende. Og som noget nyt kan du både komme fra øst til vest og vest til øst, hvis du hopper ombord på Arrivas og Anthon Bergs 'Den Generøse Julerejse'.

'You can never be too generous', lyder mottoet fra Anthon Berg. Og deres klassiske marcipanbrød blev netop opfundet for at være god ved de ventende kunder i køen i Anthon Berg-butikkerne.

Generøsitet er også det eneste, du behøver bidrage med, hvis du vil være passager på toget. Hvad enten det over for medpassagerer på togturen, over for andre på perronerne eller noget helt tredje. Det gælder blot om at sprede så meget generøsitet på turen hjem til juleaften som muligt.

Toget triller af sted om morgenen den 20. december fra Aalborg og Esbjerg. Det ankommer til København om eftermiddagen og ruller derefter mod Jylland igen med et nyt læs studerende.

- Den Generøse Julerejse bragte sidste år 320 studerende hjem til jul, og de mange takkehilsner, vi fik, var det hele værd. Eneste anke var, at der ikke var plads nok til de mange, der søgte om billet. Derfor har vi i år valgt at doble op på antal studerende, ruter og generøsitet. Vi kører både for jyske, fynske og sjællandske studerende, der er flere pladser og selvfølgelig flere generøse handlinger undervejs, siger Rikke Crown, der er senior Brand Manager hos Anthon Berg.

Og der er ingen tvivl om, at danskerne vil lægge mærke til juletoget. Det måler nemlig 82 meter og er i pink folie med iskrystaller, stjerneskud og budskabet 'Den Generøse Julerejse' på.

Fra torsdag den 20/11 kl. 10.00 kan du få plads på toget, hvis du er hurtig, via denne hjemmeside.

 

Køreplan for 'Den Generøse Julerejse' den 20. december:

Rute 1: Esbjerg-København og retur:
Afgang fra Esbjerg, den 20. december, klokken 10:56:
Esbjerg – Bramming – Vejen – Kolding – Middelfart – Odense – Nyborg – Korsør - Slagelse – Roskilde – København H

Rute 2: Aalborg-København og retur:
Afgang fra Aalborg, den 20. december, klokken 08:48:
Aalborg – Hobro – Randers – Langå - Aarhus – Skanderborg – Horsens – Vejle – Fredericia - Middelfart – Odense – Nyborg – Korsør - Slagelse – Roskilde – København H

Rute 3 og 4 fra København:
Afgang fra København, den 20. december, klokken 16:20:
København H – Roskilde – Slagelse – Korsør – Nyborg -  Odense – Middelfart (her deler toget sig). Det ene kører til Esbjerg med stop ved stationerne Kolding – Vejen – Bramming. Det andet kører til Aalborg med stop ved stationerne Fredericia – Vejle – Horsens – Skanderborg – Aarhus – Langå - Randers – Hobro.