Nu får demente gps

Lovændring gør det nu muligt at følge demente via gps. Det vil redde liv, forudser Alzheimerforeningen.

Demente, der ikke altid kan finde hjem igen fra en gåtur, kan nu få en gps i tøjet eller om armen, så de kan findes ved hjælp af en computer, hvis de bliver væk.

Hidtil har ældre kun i helt særlige tilfælde kunnet få en gps på sig, og det har krævet en del bureaukrati.

Med en lovændring, som torsdag, vedtages i Folketinget bliver det fra 1. juli langt lettere at give demente en gps.

- Vi kan dæmme op for nogle at de meget ulykkelige sager, vi har set. Vi kan drage omsorg for borgere med demens og sikre tryghed ikke kun for dem men også for deres pårørende og for medarbejderne. For det er en hamrende ulykkelig situation, når en dement bliver væk, siger socialminister Benedikte Kiær (K).

Lovændringen glæder Alzheimerforeningen.

- Det vil forhåbentlig betyde, at vi kan redde menneskeliv og undgå de uhyggelige situationer, hvor man har fundet en dement for sent liggende død i en grøft, en skov eller andet, og hvor vi ved, at han eller hun kunne have været reddet med en gps, siger Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen.

Hvert år forsvinder mellem 7 og 10 ældre demente og bliver først fundet, når de er døde.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: