Billedet: Imam Abu Bilal under fredagsbøn i Moskéen på Grimhøjvej i Århus. (Foto: Brian Rasmussen/Scanpix 2016)
Billedet: Imam Abu Bilal under fredagsbøn i Moskéen på Grimhøjvej i Århus. (Foto: Brian Rasmussen/Scanpix 2016) Foto: Brian Rasmussen

Efter TV 2-afsløringer nedlægger et kontroversielt shariaråd i Aarhus sig selv. Et opgør med sort marked for religiøse retsafgørelser er nødvendigt, siger ekspert fra Københavns Universitet.

Søndag aften nedlagde et kontroversielt sharia-råd i Aarhus sig selv efter afsløringen af, at rådet nægtede en kvinde en muslimsk skilsmisse, selv om hendes mand slog hende.

Samtidig er tilliden til det muslimske miljø i Aarhus ifølge borgmester Jacob Bundsgaard (S) så skadet, at også planerne om at bygge en stormoské er faldet sammen. Årsagen er, at Forbundet af Islamiske Foreninger, som har været primus motor i projektet, ifølge borgmesteren har talt med to tunger.

»Jeg har meget svært ved at se, at projektet, som har været på tegnebrættet, kan gennemføres,« sagde Jacob Bundsgaard til TV 2 News søndag aften.

RB PLUS DF er på linje med imam: Man kan slå børn

Fredens Moské

Når selvbestaltede shariadomstole skalter og valter med grundlovssikrede rettigheder eller træffer afgørelser i familiesager milevidt fra dansk lov og ret, er der brug for et opgør. Men i stedet for at dømme alle muslimske lærde ude, kan vi i Danmark lære af sagen, så især muslimske kvinders rettigheder styrkes. Det mener en af Danmarks førende forskere på området, Niels Valdemar Vinding fra Københavns Universitet.

»Der er behov for et opgør med det sorte retsmarked. Hvis man virkelig ønsker at komme især muslimske kvinder til hjælp, vil der være en række overvejelser, der ligger lige for at tage fat på herhjemme,« siger han.

Niels Valdemar Vinding fremhæver, hvordan Storbritannien inddrager religiøse mindretals lærde i afgørelser og mægling som et underordnet supplement til rets- og myndighedsafgørelser. Ifølge forskeren vil det være en effektiv måde at gøre op med groteske eksempler på imamer, der for rullende skjult TV 2-kamera eksempelvis siger, at en mand kan gifte sig med to, tre eller fire hustruer.

»Det er fuldstændigt forrykte udtalelser, som ikke bør kunne forekomme. Men de forekommer, fordi man kan flyve under radaren. Danmark står med en udfordring, men man kan tage fat i den ved at udvide de ordninger, vi har for mægling og retsmægling herhjemme,« siger forskeren.

Shariaråd velfungerende i Storbritannien

I sidste uge sagde S-formand Mette Frederiksen, at især unge muslimer er i en »frihedskamp« i opgøret med ekstrem islam. Hvis politikere ønsker frihed til unge og til kvinder, kan man se på, hvordan man i Storbritannien håndterer især skilsmissager i de britiske shariaråd. Rådene, hvoraf enkelte ledes af kvinder, følges af britiske jurister og accepteres af myndighederne. Rådene kan sikre muslimske kvinder en muslimsk skilsmisse foruden den juridiske skilsmisse. Dermed beskyttes kvinder mod stigmatisering og social udstødelse fra det muslimske miljø og sikres samtidig muligheden for at gifte sig igen, påpeger Niels Valdemar Vinding.

»I Storbritannien er shariarådene velfungerende institutioner for konfliktmægling. I Danmark er der et stort behov for den form for mæglingsfunktioner – både i det civile og i retsvæsenet,« siger Niels Valdemar Vinding, der har skrevet ph.d.-afhandling om blandt andet de britiske shariaråd.

Et shariaråd har ingen ret til at træffe afgørelser i Danmark. Det er en selvbestaltet autoritet uden dansk lovhjemmel, konstaterer Merethe Eckhardt, udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen.

»Adgangen til afgørelser i det danske retsvæsen er åben for alle og skal være åben for alle. Mulighederne for retsmægling er mange, også for etniske og religiøse minoriteter, forudsat at de ønsker mægling,« siger hun.

fdasfdfd

Hvis man siger ja til retsmægling, udpeger retten en retsmægler fra Domstolsstyrelsens liste over godkendte autoriserede retsmæglere, men kendskab til Islam og sharia er ikke et parameter, og Domsstolsstyrelsen ved ikke, om der overhovedet findes islam- eller shariakyndige mæglere på listen.

»Det ved vi ikke, for det er slet ikke et kriterie. Retsvæsenet er jo ikke indrettet til at tage hensyn til særlige etniske eller religiøse minoriteter. Det er indrettet til alle sager og for alle mennesker i Danmark,« understreger Merethe Eckhardt.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook