Hvis det kan bevises, at Se og Hør har benyttet systematisk overvågning af kreditkortoplysninger, så kan det i værste fald betyde, at de tidligere chefredaktører på ugebladet, Henrik Qvortrup og Kim Henningsen, kan blive straffet med fængsel i op til seks år. Det vurderer professor i medievidenskab ved Aalborg Universitet, Frands Mortensen. 

Politiet går nu ind i sagen, efter at den radikale spidskandidat til europaparlamentsvalget Morten Helveg Petersen har meldt Aller Medier til politiet. Det bekræfter han onsdag over for Politiken. Morten Helveg er en af flere offentligt kendte personer, som ifølge BTs oplysninger har været udsat for ulovlig overvågning af Se og Hør.

Overvågningens alvorlige karakter betyder, at straffelovens § 263 kan komme i brug. Under skærpende omstændigheder er strafferammen helt op til seks års fængsel, og det er ikke utænkeligt, at det kan komme i spil i denne sag, forklarer professoren.

- For det første er det over en usædvanlig lang tidsperiode. Altså flere år. For det andet er det en meget omfattende overvågning, fordi bladet i princippet har haft adgang til oplysninger om hvem som helst Også du og jeg. Men det kræver selvfølgelig, at man kan bevise det, siger Frands Mortensen.

BT har på baggrund af bogen "Livet, det forbandede" beskrevet, hvordan Se og Hør i perioden 2008 til 2012 flere gange skrev artikler på baggrund af ulovlige kreditoplysninger, som bladet fik adgang til via en kilde med adgang til Nets.

Sagen fik tirsdag Se og Hørs tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup til at stoppe som politisk reporter hos TV2, men afviser samtidig over for BT ethvert kendskab til ulovlighederne. Den undskyldning hjælper ham imidlertid ikke i en eventuel retssag, understreger Frands Mortensen.

- Som chefredaktør har han det objektive ansvar, uanset om han havde kendskab til overvågningen eller ej, siger han til BT.  

Frands Mortensen mener heller ikke Se og Hørs tidligere chefredaktører kan skubbe ansvaret over på de journalister, som her skrevet, de problematiske artikler.

- Det er ikke artiklerne, men overvågningen i sig selv, som er ulovlig i den her sag. Så selvom der er navn på forfatterne til de enkelte artikler, så er det ikke nok til at chefredaktørerne går fri. Det handler ikke om artiklerne i sig selv, men om de kriminelle metoder, der har været brugt undervejs, forklarer Frands Mortensen.

I sidste ende kan sagen blive temmelig omfattende, fordi den involverer både den anonyme kilde, som har lækket de fortrolige oplysninger, den eller de journalister, som har haft kontakt med kilden og altså i sidste ende også de siddende chefredaktører på bladet i den fire-årige periode, hvor ulovlighederne skal have fundet sted.  

- Det kan blive en ret stor gruppe, som kan komme i fedtefadet her, siger professoren.