Nu bytter rockerne plads

348 rockere i fængslerne gør det nødvendigt at flytte rundt på Hells Angels, Bandidos og Black Cobra.

Ifølge DR Nyheders oplysninger er Kriminalforsorgen begyndte at flytte rundt på de fængslede medlemmer af Hells Angels, Bandidos og Black Cobra.

Inden længe oprettes der en helt ny særafdeling for indsatte HA’ere i Vestre Fængsel i København. Her har Bandidos ellers siddet. Bandidos flyttes derpå til Nyborg Statsfængsel. Her har en del Black Cobra medlemmer været placeret, og de flyttes nu til det nye lukkede statsfængsel i Østjylland,

I arresthuse

I Kriminalforsorgen siger man om flytningerne:

- Det er rigtigt, at vi lige nu flytter rundt på rocker og bandemedlemmer. Det skyldes, at vi har et meget stort antal rockere siddende ude i landets små arresthuse - og det er uholdbart i længden, siger sikkerhedschef i Kriminalforsorgen Michael Gjørup til DR Nyheder.

Ekstra rockere i fængslerne

Der befinder sig nemlig lige nu et ekstraordinært stort antal rockere i fængslerne. I efteråret blev det toneangivende Hells Angels medlem Brian Sandberg og 14 af hans folk idømt over 130 års fængsel, så de kommer til at fylde længe i Kriminalforsorgens etablissementer.

Samtidig har politiet haft stort held med at anholde en lang række Bandidos medlemmer for især våben og narko. Det gør, at der dags dato sidder 348 rockere og bandemedlemmer i fængslerne.