Forskere har fået ny viden om, hvordan autisme opstår. Både gener og miljø spiller en rolle.
Mennesker der kan tegne alle Londons gader, beregne uendelige fysiske formler eller huske lange HTML-koder udenad. Autisme åbner ind til nye hjørner i den menneskelige hjerne og har altid fascineret videnskaben.
Nu kaster en række resultater for første gang lys over, hvordan autisme opstår, skriver Berlingske.
- For et par år siden var autisme simpelthen en sort boks, og vi føler, at vi står og kigger ind i en helt ny verden. Det er kæmpestort, siger Kaper Lage, forsker på Harvard Medical School.
Han er på et hold, der bruger supercomputere til at analysere enorme mægder data for at finde frem til, hvilke gener der kan være impliceret i at skabe autisme. Den menneskelige krop har omkring 22.000 forskellige gener, og de gener, der i helt specifikke situationer kan føre til autisme, ligner fuldstændig de andre. Arbejdet svarer lidt til at lede efter en nål i en høstak.
- Vi har været med til at finde nogle specifikke gener, et dusin, som er involverede. I alt er der nok omkring 100, så der er stadig lang vej. Men man kan sammenligne det med et garnbundt. Det, vi har fundet det seneste år, er nogle få tråde, og nu kan vi begynde at trevle mysteriet op. Før vidste vi ikke, hvor vi skulle starte, siger han til Berlingske.
De mistænkte gener agerer i enorme netværk. De er ikke altid skadelige i sig selv, og i det hele taget er de psykiske sygdomme så komplicerede, at det er meget let at drage forhastede konklusioner.
Det oplevede den amerikanske journalist Moises Velasquez-Manoff, efter at han i en artikel i New York Times påstod, at autisme kan skyldes fejl i immunforsvaret på samme måde som diabetes og leddegigt. Det baserede han i høj grad på to videnskabelige artikler af Hjördis Atladottir fra Aarhus Universitet.
Velasquez-Manoffs artikel mødte skarp kritik, og Hjördis Atladottir var tæt på selv at gå ind i sagen.
- Det er alt, alt for hurtigt at drage disse konklusioner, siger hun til Berlingske.
Det kan ellers umiddelbart se ud som om, at Hjördis Atladottirs resultater modsiger Kasper Lages. Hun har analyseret de danske personregistre og svar fra 100.000 mødre. Konklusionen er, at gravide, der bliver indlagt med en virusinfektion i første trimester eller med en bakterieinfektion i andet trimester, har markant større risiko for at få et barn med autisme.
Tilsammen viser resultaterne, at både genetik og miljøfaktorer spiller en rolle i udviklingen af autisme.
De nye fremskridt tænder selvfølgelig et håb om, at en kur eller vaccination er lige på trapperne.
Det er da heller ikke mere end en måned siden, at forskere fra USA offentliggjorde resultater, der viste, at en ny type medicin potentielt kunne behandle nogle af de sociale problemer, som er forbundet med autisme. Resultaterne blev offentliggjort i Science Translational Medicine. Det kommer næsten samtidig med, at et andet forskerhold med succes har kureret mus med Rett Syndrom – en type af autisme – ved at udskifte en del af knoglemarven.
Både Kasper Lage og Hjördis Atladottir advarer dog mod, at man gør sig for høje forhåbninger.
- Autismespektret er enormt bredt. Vi definerer det jo ved at se på symptomerne, men i virkeligheden gemmer der sig hundredvis af forskelligartede sygdomme bagved. De nye opdagelser giver et grundlag for, at vi en dag potentielt kan finde nogle vacciner eller kure, som kan have en god effekt mod nogle af varianterne. Men det er lidt ligesom at kolonisere Mars. Der er lang vej endnu, siger Kasper Lage.
