TV2's logo.
TV2's logo. Foto: Jens Nørgaard Larsen

TV 2 skal gennem tre appelsager mod Europa-kommissionen og konkurrenten Viasat ved EU-domstolen. Såkaldte 'ulovlighedsrenter' kan tvinge tv-kanalen i knæ.

11. februar sendte Kulturministeriet et notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Kulturudvalg. Her fremgår det, at man vil støtte TV 2 i de tre appelsager, der i værste fald kan koste TV 2 et milliardbeløb, hvis kanalen taber sagerne.

Til slut i det to sider lange notat lyder det under overskriften 'Sagernes betydning for Danmark' følgende:

kanaler forside 123

'Regeringen har en betydelig interesse i at undgå en situation, hvor TV 2 risikerer at gå konkurs som følge af et ulovlighedsrentekrav. Ved at deltage i appelsagerne vil regeringen kunne supplere og underbygge TV 2's synspunkter om, at den statslige finansiering af TV 2 ikke er statsstøtte, og at TV 2 allerede derfor ikke skal betale ulovlighedsrenter til staten,' lyder det blandt andet i notatet, som Altinget har skrevet om tidligere i dag.

Kort sagt handler sagen om, at Danmark i 1986 ikke fik en formel tilladelse fra EU Kommissionen om at åbne og søtte TV 2 økonomisk. Ifølge medieforsker Frands Mortensen fra Aarhus Universitet, der har fulgt sagen tæt siden 2002, er der to ting i retssagerne, der kan skabe problemer for kanalen.

»Støtten skal være godkendt af EU Kommissionen, men den skal også være 'forenelig' med formålet. Det betyder blandt andet, at støttens størrelse skal tage hensyn til eksempelvis konkurrenceforhold,« siger medieforskeren til BT.

Prisen

I september 2015 kom EU Domstolen frem til, at støtten i perioden 1996-2002 var ulovlig, men forenelig med formålet. Og det er støttebeløbet fra den periode, som der skulle betales 'ulovlighedsrenter' af.

Det valgte Viasat dog at appellere.

»Viasat har anfægtet, at TV 2 støtten var forenelig. De påstår, at støtten var ulovlig, og der var tale om en uforenelig støtte. De mener ikke, at Kommissionens godkendelse holder. Hvis domstolen giver Viasat medhold, så skal TV 2 betale ulovlighedsrenter samt hele støtten tilbage. Et beløb på omkring otte milliarder danske kroner,« siger han.

Frands Mortensen vurderer, at det store beløb vil resultere i en øjeblikkelig konkurs. Det forventes, at appelsagerne vil blive afsluttet om et års tid.

 

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook