Mener han er udsat for hetz

Nørrebropræster bakker Per Ramsdal op

Per Ramsdal

Kolleger på Nørrebro støtter nu Per Ramsdal. (Foto: Torben Christensen) Se stort billede

Per Ramsdal er udsat for angreb, fordi han går imod menneskeforagt og fjendtlighed, mener 12 kolleger fra Nørrebro i København.

12 præster fra Nørrebro i København støtter i en meddelelse deres kollega fra Brorsons Kirke, Per Ramsdal.

Præsterne mener, at Ramsdal er "udsat for en omfattende hetz fra dele af pressen og vores folkevalgte, med B.T. i spidsen".

- Vi ønsker at understrege, at det er enhver præsts opgave at hjælpe mennesker i nød og mennesker, der beder om hjælp, og det er dette arbejde, som Per Ramsdal udfører. Når angrebene mod ham er så hårde og kyniske, må man stille spørgsmålet, om de ikke netop er det, fordi han med sit arbejde taler ret imod den menneskeforagt og fjendtlighed, der skabes i et klima, hvor vi er os selv nok, hedder det i meddelelsen.

Ifølge præsterne har angrebene på Ramsdal "nået nye højder, efter at B.T. under falskt navn og falske forudsætninger har forsøgt at lokke vores kollega i en fælde".

B.T. skriver fredag, at præsten medvirker til at skjule illegale flygtninge, efter at en af avisens journalister har ringet til ham og udgivet sig for at ville huse afviste asylansøgere. Men Ramsdal afviser, at han er med til at skjule irakiske flygtninge.

- Jeg kan pure afvise, at jeg skulle stå bag noget som helst netværk, der hjælper med at skjule flygtninge. Når jeg bliver ringet op af mennesker, lytter jeg til dem. Det gjorde jeg også med B.T.-journalisten, der udgav sig for at være flygtningeven, siger han.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: