Efter at to kammerater havde givet op, og to andre var ved at bukke under i bølgerne, var Niels Højlund også ved at give helt op, da han sammen med Søren Thuesen forsøgte at redde sig i land efter det tragiske forlis i den norske skærgård, der kostede fire unge mænd livet.
Det fortæller Niels Højund og Søren Thuesen i et stort interview med Jyllands-Posten og TV2.
Søren Thuesen havde flere gange dykket ned for at hente vennerne op til overfladen. En af dem havde han givet kunstigt åndedræt mens de kæmpede mod bølgerne og strømmen.
Han dykkede også flere gange efter Niels, og til sidst måtte han råbe af ham, at han skulle leve videre. Søren Thuesen havde ikke blot fysisk overskud til at dykke efter sine venner, og trække dem gennem bølgerne. Han havde også mentalt overskud til at holde modet oppe hos sin ven, og give ham
I interviewet siger Søren Thuesen til Niels Højlund:
- Første gang jeg gik ned efter dig, kunne jeg se, at du selv begyndte at svømme op igen. Anden gang, da du forsvandt, dykkede jeg efter dig. Da havde du lige sagt noget til mig forinden.
Niels: - Jeg sagde: Jeg giver op nu. Jeg kan ikke mere.
Søren: - Og så kiggede du nærmest på mig, som om du ville sige, at jeg skulle lade dig være. Jeg tænkte, at jeg ikke ville finde mig i, at du gik ned. Så jeg tog ned og hentede dig. Tog ved din nakke. Og jeg råbte til dig, at det ikke var for din egen skyld, at du skulle holde dig i live.
Niels: - Du sagde, at jeg skulle tænke på dem derhjemme, og at det var for deres skyld, jeg skulle holde ud.
Søren bjærgede Niels på vej ind mod skærene. De to andre, der stadig var på overfladen, kæmpede sig mod strømmen, men kræfterne slap op. Efter fem kvarters bjærgning fik Søren sat Niels i land på Sandøy. Han vendte sig om for at se ud over havet efter de to andre, men kunne ikke se noget.
Han overvejede at svømme ud for at lede efter dem. Men han vidste ikke, hvor han skulle svømme hen. Desuden så Niels ud til at være ved at hyperventilere af kulde.
