Udenlandske kriminelle er blevet så organiserede, at når først politiet optrevler et netværk, fylder de voldsomt i den samlede statistik. Ofte er der tale om gengangere på tværs af landegrænser, fortæller rigspolitichefen.
Østeuropæiske bander og kriminelle netværk bliver stadig bedre organiseret.
Det konkluderer rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg på baggrund af nye tal, som Berlingske i dag har beskrevet. Tallene viser, at der siden 2009 er sket en voldsom stigning i antallet af sigtelser mod udenlandske kriminelle. Fra 5.802 til 12.566 sidste år.
Dykker man længere ned i tallene, viser det sig ganske interessant, at det er et begrænset antal udlændinge, der står for den samlede kriminalitet. I alt var der sidste år 6.394 sigtelser for uberettiget anvendelse af kreditkort og databedrageri. Ud af dem var 5.541 af sigtelserne knyttet til 76 rumænere - og af de 76 rumænere stod 9 alene for 4.716 sigtelser, viser Rigspolitiets strategiske analyse.
»Det er helt tydeligt, at den stigning, vi ser, rent faktisk er en stigning reserveret til en forholdsvis overskuelig personkreds,« siger chefen for Rigspolitiet, som peger på to tendenser i tallene.
Dels, at politiet er blevet bedre til at at knytte de kriminelle til flere forbrydelser, når de først har fanget dem, og at de kriminelle udlændinge er blevet mere kriminelt aktive end tidligere.
»Det her er professionelle kriminelle, der simpelthen lever af det. Det er deres livsform,« tilføjer han.
Rigspolitichefen har ikke kendskab til de konkrete 9 rumænere, men siger helt overordnet, at sagerne kan være meget omfattende, når først politiet får optrevlet et netværk - dette kunne blandt andet ses i den såkaldte hvepsebo-sag, hvor 400 politifolk i februar sidste år slog til mod 62 adresser.
»Det er naturligt, at vi i den slags sager advarer andre lande om, at vi har haft den her form for kriminalitet, og at de skal være opmærksomme,« siger Jens Henrik Højbjerg.
På samme måde har politiet to gange i år 2014 brugt Europols fælles database, EIS, til at undersøge de mistænkte, de fik kendskab til herhjemme. Begge gange blev 200 personer tastet ind i systemet, som så viste, at flere kriminelle arbejder på tværs af EU’s landegrænser.
»Det har vist sig, at en gruppe på 20-30 ud af gruppen på de 200 i forvejen var indberettet af andre medlemslande i Europols informationssystem,« siger rigspolitichefen, som derfor anser det for »vigtigt«, at landene kan hjælpe hinanden med at udveksle oplysninger om nye kriminalitetsformer, og hvordan de kriminelle rykker rundt.
»En ting er jo, at vi kan gå ind i registreret og se, at der står nogen. Men vi har så også mulighed for at høre, om der kan laves en fælles indsats over for de personer, vi mistænker for at stå bag en stor del af kriminaliteten,« siger Jens Henrik Højbjerg.
