KLUMME: Hanan er en af de flygtninge, der vil Danmark. Hun er glad for at være her, hun knokler med sproget, og hun vil arbejde
Der findes to typer af flygtninge. Den ene type, ankommer til deres nye opholdssted med en indstilling, som handler om at få så meget økonomisk ud af sit værtsland som muligt. Den anden type er taknemmelig over at være blevet reddet væk fra krig og elendighed og ønsker at bidrage til det nye samfund.
Jeg tager meget rundt i landet og holder foredrag for syriske flygtninge. Mange inviterer jeg også ind til Christiansborg for at udbrede kendskabet til vores demokrati. Jeg fortæller, at Danmark er mulighedernes land, men gør samtidig opmærksom på, at man må gøre sit til at blive integreret.
Desværre har jeg i den forbindelse mødt alt for mange, som har en krævementalitet, der er direkte pinlig. Det virker ikke som om, de er flygtet fra noget, men til noget. I stedet for at vise lidt taknemmelighed og lettelse over at være kommet i sikkerhed, handler hele deres tankegang om, hvor meget de har ret til at få i støtte.
15 millioner syriske flygtninge lever i elendighed, og jeg forstår ganske enkelt ikke, hvordan man vil være bekendt at blive modtaget af et fremmed land og så bare sætte sig med hænderne i skødet og forvente at blive forsørget. Jeg har sågar hørt nogle klage over, at deres levestandard ikke er så høj, som den var i Syrien. Helt ærligt, det er direkte pinligt at høre på!
Det er min oplevelse, at flere af dem, som bare kræver og kræver, ikke kommer direkte fra borgerkrigen, men har levet i andre lande i mange år.
Til gengæld er dem, som er kommet lige fra krig og elendighed, meget taknemmelige. Én af dem er den syriske kvinde Hanan fra Vejle. Hendes søsters familie var den første familie, der blev massakreret af den syriske præsident Assads soldater. Assad forsøgte dengang at give islamisterne skylden, men Hanans nevø, som overlevede ved at smøre sig med sine søskendes blod og spille død, så med egne øjne, at det var Assads soldater.
Mange i Vesten glemmer, at den syriske konflikt ikke kun handler om Islamisk Stat, men også om diktatoren Assad, der har slået mange flere syrere ihjel end Islamisk Stat.
Hanan har oplevet, hvordan det er som sunni-muslim at være gift med en shia-muslim. Hun blev frataget sine børn gennem shariadomstolen og blev udsat for seksuelt overgreb, som hun ikke turde anmelde af frygt for at blive kaldt luder.
Hun har oplevet krigen fra dens værste side, og da hun kom til Danmark, var det med den største taknemmelighed. Hun vil gerne Danmark, og hun er glad for at være her. Hun knokler for at lære sproget og vil arbejde. Hun kæmper for, at hendes eksmand ikke skal give hendes børn en religiøs opdragelse. Samtidig har hun nægtet at gøre brug af de fiduser, som andre flygtninge har fortalt hende om. Fiduser, der går ud på at snyde det danske system.
Hanan er efter min opfattelse en idealflygtning, og jeg blev så betaget af hendes historie, at jeg har skrevet en bog om hende.
Der findes heldigvis flere som hende, men desværre er der i Danmark alt for mange uforskammede og utaknemmelige flygtninge, som helt har misforstået, hvorfor de er her.
