Tidligere politiker Naser Khader er begejstret for 'Min afsked med islamismen' - trods vage forklaringer:

Den tidligere islamist og imam Ahmed Akkari udsender i dag bogen ’Min afsked med islamismen’. Bogen er blevet til i form af en samtale med BTs journalist Martin Kjær Jensen.

Det er en bog, hvor Akkari åbent fortæller om sin tid som fanatisk islamist i Danmark, og om hvordan han senere valgte at vende selvsamme islamisme ryggen. Bogen er inddelt i tre dele, hvor vi følger Akkari, fra han bliver hvervet og tager islamismen til sig, til han som voksen er dybt involveret i det islamistiske miljø og bliver en indædt udøver og fortaler for den fanatiske ideologi. Bogens sidste del omhandler Akkaris udtræden af selvsamme miljø og de tanker og konsekvenser, det har haft.

Der er ingen tvivl om, at ’Min afsked med islamismen’ er en bog, man bliver klogere af at læse. Den giver et godt indblik i, hvad det er for faktorer, der gør folk radikaliserede, og den viser ikke mindst, hvor dygtigt nogle unge mennesker bliver lokket ind i islamismen. Jeg håber virkelig, at bogen vil kunne inspirere unge islamister til at se, at det ikke er den rigtige vej at gå, og at der er en vej ud af sådanne radikale tilstande.

Muhammed-krisen

Bogen gør samtidig læseren klogere på, hvad islamisme og radikalisme er for nogle størrelser, og ikke mindst på, hvad der skete under Muhammed-krisen, hvor det ifølge Akkari viste sig, at imamerne ikke var så uvidende og naive, som Tøger Seidenfaden og hans menighed ville gøre dem til. De havde en klar strategi om at optrappe konflikten.

Jeg er i chok over, at de mødtes med terrororganisationer som Hizbollah og Hamas og ’sendte signaler’ til al-Qaeda om støtte. Det er det mest opsigtsvækkende i denne bog, men det skal siges, at vi har kun de oplysninger fra Akkari selv (de andre imamer benægter påstanden), og spørgsmålet er, om det nogensinde kan bevises.

Vi var fjender

Det er ingen hemmelighed, at Ahmed Akkari og jeg har været fjender i mange år. Under vores fjendskab har jeg aldrig rigtig talt med ham, men da han pludselig blev ’new born democrat’ sidste sommer, må jeg erkende, at jeg var meget skeptisk. Jeg blev inviteret i ’Deadline’, hvor Akkari gav mig en offentlig undskyldning for under Muhammedkrisen at have sagt, at nogen ville sprænge mig i luften, hvis jeg en dag skulle blive integrationsminister. Jeg tog imod undskyldningen og tilgav ham.

Jeg blev også meget glad, da han gav mig ret i alle de synspunkter, jeg har været fortaler for i de sidste tyve år. Alligevel havde jeg samtidig nogle reservationer. Dengang var der nogle ting, der ikke hang sammen, og som undrede mig i forhold til Akkaris omvendelsesproces. Hvorfor skifter han pludselig kurs til fordel for demokratiske tanker?

Det var som om, der var nogle sorte huller, når han skulle fortælle om sin omvendelsesproces. Jeg syntes, hans forklaringer var vage og usammenhængende. Det strejfede mig dengang, at Akkari måske kun lod sig omvende, fordi han blev snydt af de andre imamer. De blev rige af Muhammed-krisen (ud over at svine Danmark til, tiggede de også om penge), og Akkari fik ikke en del af kagen. Måske han ville hævne sig på dem?

I begyndelsen, da jeg lærte ham at kende (vi har lavet tv for DR2 sammen i flere måneder), må jeg indrømme, at jeg kom i tvivl om, hvorvidt han mon nogensinde rigtig havde inhaleret islamismen – havde han nogensinde været så dybtfølt fanatisk, som han gerne ville have folk til at tro, eller havde han i virkeligheden kun brugt islamismen til at få opmærksomhed og andres accept? Og er det det, han er i gang med i øjeblikket – bare med modsat fortegn?

Bogen besvarer mange af mine (og andres) spørgsmål, men hans forklaringer er stadig vage, når han begrunder sin omvendelse. Da processen for en holdningsændring kan se ud på mange måder, og det ikke altid er nemt at sætte ord på, vil jeg undlade at motivfortolke og glæder mig i stedet over hans omvendelse.

Åben og ærlig

Et andet forbehold, jeg har overfor bogen, er, at BT-journalisten Martin Kjær Jensens ellers ganske glimrende research til tider får lov til at dominere lidt for meget. Man får dermed fornemmelsen af at miste Akkaris fortælling og i stedet træde ind i journalistens lidt leksikale formuleringsunivers. Martin Kjær Jensen har til gengæld lavet en vældig grundig research og har forsøgt at efterprøve Akkaris påstande. Og det skal han have meget ros for.

Bogen er en sjælden åben og ærlig beretning om Muhammed-krisen og islamisme, og man bliver både oplyst og eftertænksom af at læse den. Jeg kan kun anbefale enhver dansker, indfødt, nyfødt eller født i et andet land, at læse ’Min afsked med islamismen’.

'Min afsked med islamismen'

Berlingske Forlag

(5/6 stjerner)