Èn jyde kan glæde sig over, at han er blevet nabo til Lars Larsen, mens en anden kan glæde sig over, at han har købt Danmarks femtedyreste villa i 2016. Her er de dyreste villaer i Jylland i det forgangne år.

Jyderne kan være med helt i top, når det kommer til luksusvillaer. Den dyreste villa, der blev solgt i Jylland i 2016, er nemlig også årets femtedyreste villa i hele landet.

Hele 35 millioner kroner måtte en køber smide på bordet for at blive den heldige ejer af 350 meget luksuriøse kvadratmeter bolig fra 2008, som har udsigt over vandet i den århusianske velhaverforstad Egå. Det viser en liste, som Boliga.dk har lavet for BT.

Området er kendt for at tiltrække folk med mange penge og kendte mennesker. Blandt andet har den folkekære sanger Flemming ’Bamse’ Jørgensen boet der med sin kone i en årrække frem til sin død i 2011.

Jyllands dyreste villa ligger kun en snes huse længere nede ad samme vej, som ’Bamse’ boede på.

Ifølge ejendomsmægler Rolf Bach fra EDC, der stod for salget, er området populært blandt mange velhavende erhvervsfolk og kendte. Og køberen af den dyre villa får da også vild luksus for pengene.

»Det er især husets beliggenhed, der tæller op. Det er tæt ved Aarhus og ned til vandet. Men villaen i sig selv er også fantastisk«, fortæller han til BT.

Køberen af Jyllands andendyreste villa kan også glæde sig over en smuk udsigt – nemlig over Silkeborg Søerne. Desuden er køberen af den 17,5 millioner kroner dyre villa på Svejbæk Søvej 6 i Silkeborg blevet nabo til dynekongen Lars Larsen, der siden 1980’erne også har haft en villa få huse længere nede ad vejen.

Ejendomsmægler Christian Schjøth fra Lokalt Liebhaveri, der har solgt villaen på Svejbæk Søbæk, fortæller, at det er god grund til, at luksusvillaen ligger helt i top i top blandt de jyske bolighandler.

»Først og fremmest har huset en exceptionel beliggenhed i første række ned til Silkeborg Søerne. Og så er det en unik bolig, der er meget gennemført. Der blev ikke sparet på noget, da den blev opført,« fortæller ejendomsmægleren.

Du kan se de ti dyreste villaer her:

1. Ved Stranden 135, 8250 Egå. Pris: 35 mio. kroner.

Seks værelser og hele 350 kvadratmeter plads at boltre sig på har køberen af Jylland dyreste villa fået. Den dyre villa, der blev solgt for 35 mio. kroner, blev bygget i 2008.

Ifølge ejendomsmægler Rolf Bach har sælgeren dog trods den høje pris næppe fået en stor fortjeneste på villaen. Sælgeren købte nemlig i sin tid to nabogrunde, hvorefter han rev de oprindelige huse ned for at bygge den eksklusive villa.

»Jeg tror næsten, det har kostet mere at opføre huset, end hvad de har fået for det, »siger han til BT.

Og prisen på 35 millioner kroner er bestemt ikke småpenge i det århusianske:

»For området her er det virkelig mange penge«, siger Rolf Bach.

Villaen er da også ren luksus. I salgsannoncen blev den beskrevet som en ’arkitektonisk perle’ og en drømmevilla’, som ejerne uden skelen til økonomi havde bygget.

Køberen kan dog glæde sig over at have fået et nedslag på hele fire millioner kroner i forhold til den pris, som villaen oprindeligt blev udbudt til.

Denne villa på Ved Stranden i Egå blev årets dyreste i Jylland i 2016. Villan blev opført efter at sælgeren havde købt to matrikler og revet de eksisterende huse ned, hvorefter de opførte den pågældende villa i 2008.
Denne villa på Ved Stranden i Egå blev årets dyreste i Jylland i 2016. Villan blev opført efter at sælgeren havde købt to matrikler og revet de eksisterende huse ned, hvorefter de opførte den pågældende villa i 2008. Foto: EDC Poul Erik Bech Risskov
Vis mere

2. Svejbæk Søvej 6, 8600 Silkeborg. Pris 17,5 mio.

Køberen af Jyllands andendyreste villa kan foruden en fantastisk udsigt og hele 316 kvadratmeter plads fordelt på syv rum også glæde sig over noget helt andet. Køberen er nemlig blevet nabo til den kendte dynekonge Lars Larsen, der ejer et hus kun få numre længere nede ad vejen. Lars Larsen har siden begyndelsen af 1980’erne boet i området.

Den flotte villa fra 2013 blev solgt for 17, 5 millioner kroner.          

Det tog 195 dage at sælge, hvilket ikke er lang tid for boliger i den prisklasse.

Køberen er en privat erhvervsdrivende.

3. Niels W.Gades Vej 9A, 8000 Aarhus C. Pris 17,3 mio. kroner.

Hele 17, 3 millioner kroner måtte en velhavende køber slippe for at sikre sig denne kendte, gamle villa på Niels W. Gades Vej i Aarhus.

Villaen er på 540 kvadratmeter og har 12 værelser. Villaen har tilnavnet ’Rosenpalæet’ og blev oprindeligt udbudt til salg til 20,5 millioner kroner.

Sælgerne var  rvingerne efter fabrikant Jørgen Hambro Danchell, har stiften.dk tidligere beskrevet.

Du kan se mange billeder af den smukke villa her

Rosenpalæet i Aarhus blev Jyllands tredjedyreste villa.
Rosenpalæet i Aarhus blev Jyllands tredjedyreste villa. Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Lilienhoff
Vis mere

4. Ildervej 19, 8270 Højbjerg. Pris: 16,2 mio. kroner.

En villa fra 1919 beliggende i Aarhus-forstaden Højbjerg er også blandt Jyllands dyreste. Den 352 kvadratmeter store villa kostede 16,2 mio. kroner.

Ildervej 19
Ildervej 19 Foto: Google Earth/ Screendump
Vis mere

5. Ulbækhusvej 144, 7120 Vejle Øst. Pris: 14, 9 mio. kroner.

For at finde Jyllands femtedyreste villa, må man tage et smut til Vejle. Helt ned til Vejlefjord på Ulbækhusvej 144 ligger denne dyre villa fra 1995. Villaen er på 281 kvadratmeter.

6. Østre Strandvej 97, 9990 Skagen: Pris: 14,6 mio. kroner.

Skagen er jetsettets yndlingsferiested i Danmark. Derfor er det nok heller ikke overraskende, at priserne kan blive febrede i den lille kystby.

Skagen noterer sig da også for Jylland sjettedyreste villasalg i fjor. En køber lagde nemlig hele 14,6 mio. kroner på bordet for at sikre sig en 173 kvadratmeter stor villa fra 1955.

Tinglysning.dk afslører, at det er er en lokal erhvervsdrivende, der har erhvervet sig villaen.

Østre Strandvej 97, 9990 Skagen:
Østre Strandvej 97, 9990 Skagen: Foto: Google Earth / Screendump
Vis mere

7. Niels W.Gades Vej 1, 8000 Aarhus C. pris: 14 mio. kroner.

Niels W. Gades Vej i Aarhus er med hele to gange på listen over Jyllands dyreste villaer. Denne villa beliggende i nummer 1 blev nemlig solgt til hele 14 mio. kroner. Villaen er 215 kvadratmeter stor og fra 1902. Der er otte rum.     

 Niels W.Gades Vej 1, 8000 Aarhus C.
Niels W.Gades Vej 1, 8000 Aarhus C. Foto: Google Earth / Screendump
Vis mere

8. Stengårdsvej 7, 8600 Silkeborg. Pris: 13,8 mio. kroner.

I Silkeborg med udsigt til søerne ligger denne gamle perle fra 1870. Hele 13,8 millioner kroner måtte køberne have op af lommen for at sikre sig den attraktive bolig på 228 kvadratmeter.

Foto: Google Earth / Screendump
Vis mere

9. Søbyen 45, 8660 Skanderborg. Pris: 12,1 mio. kroner.

I Skanderborg ligger Jyllands niende dyreste villa. Villaen er blevet bygget i 2015 og er på 281 kvadratmeter.

Et opslag på Tinglysning.dk viser, at den er ejet af en lokal fabrikant.

10. Strandmarksvej 9, 8240 Risskov. Pris: 12 mio. kroner.

Jyllands tiende dyreste villa ligger i den århusianske velhaverforstad Risskov. Her måtte en køber slippe 12 millioner kroner for at sikre sig 315 attraktive kvadratmeter. Villaen blev bygget i 2004.