Kriminelle løslades ofte til håbløs gæld, når de har afsonet deres straf, og i modsætning til de andre lande i Skandinavien så kræver Danmark, at de offentlige sagsomkostninger.

Først og fremmest til beskikkede forsvarsadvokater – skal betales fuldt ud af de dømte, når de har afsonet deres straffe, skriver Politiken.

Det betyder, at livet i friheden ofte starter med regninger på flere hundrede tusind kroner, hvilket sender mange løsladte direkte ud i ny kriminalitet, mens andre løber storm på de særlige gældsrådgivninger, der er målrettet tidligere kriminelle og indsatte.

Café Exit på Vesterbro i København arbejder 16 frivillige rådgivere på højtryk for at hjælpe dybt forgældede dømte og indsatte, der prøver at leve et liv uden kriminalitet.

»Vi må bare erkende, at vi ikke kan følge med. Vi har hårdt brug for flere rådgivere, for gældsproblemerne er enorme for denne gruppe mennesker«, siger Puk Sabber, socialrådgiver og leder af gældsrådgivningen på Café Exit, der også har afdelinger i Aarhus og Odense.

Samme melding lyder fra Den Sociale Retshjælp, der rejser rundt mellem fængsler og udslusningspensioner for at hjælpe indsatte med at få styr på økonomien.

I efteråret anbefalede et særligt udvalg under Justitsministeriet at ændre reglerne, så dømte alene betaler sagsomkostninger ud fra deres individuelle betalingsevner. Udvalget fremlagde adskillige eksempler, hvor løsladte havde modtaget girokort fra det offentlige på flere hundrede tusind kroner. En enkelt indsat skulle betale 893.000 kroner i løbet af tre uger.

Det fik daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) til at love et opgør med de brutale sagsomkostninger, men siden er der ikke sket noget.

Formand for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) frygter, at de nye regler drukner i et muligt regeringsskifte, hvor andre sager har større prestige end de indsatte i landets fængsler.

Hun kan ikke forstå, hvordan det kan lade sig gøre, at slipseklædte erhvervsfolk kan gå ned med deres selskaber, få gældssanering og starte forfra flere gange, mens indsatte og dømte bliver fastholdt i et økonomisk jerngreb, selv om de har afsonet deres fængselsstraf, skriver Politiken.