Der bliver svindlet for mere end 50.000 kroner i en fjerdedel af det stigende antal sager om identitetstyveri, viser nye tal fra to forsikringsselskaber. Det er et tegn på professionelle tyve, vurderer en ekspert. Tyvene overvåger ofte ofrenes postkasser for at slette deres spor.
Når identitetstyve misbruger danskernes personlige oplysninger til at købe elektronik på afbetaling, stifte gæld eller på anden måde tørre en regning af på en uvidende person, kan det blive en dyr affære.
Nye tal fra Tryg og Alm. Brand viser ifølge Berlingske, at tyvene i en fjerdedel af forsikringsselskabernes sager slipper af sted med at snyde og bedrage de ofte intetanende personer for mere end 50.000 kroner, før identitetstyveriet bliver opdaget og stoppet.
»Det er en kriminalitetsform, der skal tages alvorligt, og som rammer den enkelte hårdt. Vi ser ofte, at det ikke er økonomien, der er det vigtigste. Det er i lige så høj grad en bekymring for, hvornår man kommer tilbage til sit almindelige liv, hvor opkrævningerne fra forskellige kreditorer stopper. De store beløb er selvfølgelig med til at gøre chokket større,« forklarer Sune Bille, forretningsudviklingschef i Tryg.
Hos Tryg bliver der i 15 procent af sagerne svindlet for mere end 100.000 kroner, mens begge forsikringsselskaber har oplevet en kraftig stigning i det samlede antal sager i forhold til sidste år. Hos Tryg har man til og med september haft 132 sager, hvilket er en firedobling sammenlignet med sidste år, mens Alm. Brand har haft 67 sager i samme periode.
Der findes ikke et samlet overblik over, hvor meget der svindles for årligt, da det langtfra er alle sager om identitetstyveri, der ender hos forsikringsselskaberne. Men en rapport fra Københavns Universitet fra 2013 estimerer, at 46.900 danskere i 2012 var udsat for identitetstyveri, mens der blev svindlet for 59 millioner kroner alene på det område.
De nye tal fra forsikringsselskaberne er et udtryk for, at identitetstyvene er professionelle og villige til at gå langt for at snyde danskerne for mange tusind kroner, forklarer Peter Kruize, som er lektor ved Københavns Universitet og forfatter til rapporten.
»Det er godt gennemtænkte og systematiske forbrydelser og altså ikke bare drengestreger. De store beløb tyder på, at en enkelt persons oplysninger udnyttes flere gange, helt op mod 15-20 gange, fordi det er svært at svindle for så store beløb på én gang. Det er skræmmende og stressende for ofrene hele tiden at få kuverter ind ad døren med regninger på ting, som man aldrig har købt,« siger Peter Kruize.
Der findes ingen juridisk definition af identitetstyveri, men begrebet kan bredt beskrives som tilegnelse og misbrug af eksempelvis CPR-numre, kørekort og kodeord.
Den følelse, man har, når en anden person stjæler ens identitet, kan derimod nemt defineres. Det kan være en ubehagelig oplevelse, som Umi Rashid i dag fortæller i Berlingske. Han var udsat for et avanceret identitetstyveri, som kan være svært at opdage, og som ifølge forsikringsselskabet Tryg kan tage op mod to år at rydde op i.
Modsat traditionel svindel med Dankort, hvor gerningsmanden har fået fat i koden, er det sværere at stoppe et identitetstyveri. For det er typisk ikke kortoplysninger, der anvendes, men derimod CPR-nummer, pas, kørekort eller andet, der identificerer ofrene.
Et identitetstyveri kan begynde med, at man mister pung, pas, kørekort eller personlige papirer, men også med at tyvene stjæler de personlige oplysninger på internettet eller via spionprogrammer på ofrets computer. Næste skridt kan være at optage kviklån, købe produkter på afbetaling eller oprette et benzinkort. Både ved at forfalske kørekort eller forfalske underskrifter.
For at offeret ikke skal fatte mistanke med det samme, sker der ofte det, at identitetstyven stjæler fra offerets postkasse for på den måde at fjerne eventuelle opkrævninger fra virksomheder, der savner deres penge. Det forklarer Sebastian Andersen fra virksomheden Affinion International, der blandt andet tilbyder hjælp og rådgivning om, hvordan man kan opdage og begrænse et identitetstyveri.
Affinion International har blandt andet haft en sag, hvor en identitetstyv prøvekørte en bil i en anden mands navn og herefter stak af med bilen. Sebastian Andersen understreger, at ofrene ofte ikke nødvendigvis taber penge på ID-tyverierne, men at det i stedet er virksomhederne og butikkerne, hvor tyvene har svindlet, der lider et tab.
»Men som offer kan man føle, at man sidder tilbage med bevisbyrden, når kravene fra kreditorerne vælter ind. Der er en masse bøvl med det, men man mister ikke nødvendigvis sine penge,« siger han og forklarer, at man i en stor del af tilfældene aldrig finder ud af, hvordan identitetstyveriet begyndte:
»Det vidner om, at der er lav risiko og god mulighed for økonomisk gevinst for tyvene. Det er også en del af forklaringen på, at man ser en stigning i ID-tyveri,« siger Sebastian Andersen.
En række forsikringsselskaber tilbyder forsikringer mod ID-tyveri. De dækker typisk ikke tabet, men tilbyder rådgivning og hjælp til at afvise kreditorerne.
Men kan man overhovedet dæmme fuldstændig op for ID-tyveri i en digital tidsalder? Næppe. Men i Norge og Sverige kan man frivilligt tilmelde sig RKI-registeret, så forsøg på at stifte gæld i ens navn automatisk bliver blokeret. Den mulighed kan også være på vej i Danmark, forklarede firmaet bag RKI, Experian, i forrige uge.
Hvis man bliver udsat for identitetstyveri kan man i særlige tilfælde desuden ansøge om nyt CPR-nummer, som Folketinget vedtog i foråret.
Hos Forbrugerrådet Tænk understreger de store beløb, der svindles for, en generel nødvendighed af, at vi skal passe bedre på vores personoplysninger. Og det gælder både forbrugere, offentlige og private virksomheder, mener formand Anja Philip:
»Vi står med et kæmpestort problem. Dels har vi en forældet lovgivning på hele området for persondata med virksomheder, der ganske unødvendigt indsamler vores CPR-numre. På den anden side skal man som forbruger passe på sine oplysninger og være mere bevidst om, hvilke oplysninger man lægger ud om sig selv. For de store beløb, som identitetstyvene kan nå at tiltuske sig, understreger jo, hvor meget man kan bruge de her oplysninger til.«
