Under et besøg på forlystelseshaven Dyrehavsbakken nord for København onsdag aften sammen med en gruppe venner og sin kone, døde en af de mest markante skikkelser i fagbevægelsen tidligere Metal-formand Georg Viggo Poulsen. Han blev 84 år.

En af de personer, der nåede at komme tæt ind på livet af Georg Poulsen i den sidste tid, er producent på Svadafilm, Bertel Henning, der blev hyret af Dansk Metal til at lave en film om Georg. 

- Han er jo en af fagbevægelses helt, helt store figurer, og på mange måder en af sidste af 'den gamle skole', der kom ud af værftet i fordums tid og arbejdede sig benhårdt op gennem systemet. Den historie ville Dansk Metal gerne have fortalt, fortæller Bertel Henning til bt.dk.

Optagelserne til filmen begyndte hen over foråret, hvor filmholdet mødte Georg Poulsen ved flere lejligheder og hørte hans historie. For lidt over en måned siden blev den sidste optagelse lavet, da Georg Poulsen skulle afsløre nogle statuer, der blev sat op ved Skibsværftet i Helsingør, hvor han som ung var maskinarbejderlærling og blev udlært i 1949. Senere blev han i 1958 tillidsmand på værftet. Lige til det sidste var han frisk. 

- Han var i fuldt vigør den dag. Han var, som han jo var, enormt glad og med store armbevægelser. Han ræsede rundt og talte med alle. Så det kom som et enormt stort chok for os, da vi fik det at vide i går, fortæller Bertel Henning, der beskriver Georg Poulsen som en person, han gerne ville have været ven med.

- Man havde sådan en oplevelse af, at han var enormt god til at lytte, enormt engageret i ting. Og så havde han jo bare et væld af erfaringer, oplevelser og sjove historier, som han gavmildt delte ud af. Historier, hvor man hele tiden tænkte 'giv mig mere', siger Bertel Henning.

'Gammeldags håndværker'

Men selvom Georg Poulsen også var behagelig, jovial og helt nede på jorden, så var han også en 'rigtig god gammeldags håndværker'. En af dem, der ikke pakkede sine ord ind i vat, men sagde tingene, som de er.

-  Det gjorde han også i forhold til produktionen af filmen. Hvis der var noget, han ikke ville, så sagde han, 'det gider jeg ikke', griner Bertel Henning.

På den sidste optagedag ude ved skibsværftet havde filmholdet planlagt, at de gerne ville følge Georg Poulsen helt fra morgenstunden. Følge hans forberedelser derhjemme, se ham binde slipset. Men da de fremlagde den idé for ham, var svaret et klart 'nej'. 

- Det var fuldstændig 'straight out'. Det gad han sgu ikke. Den morgen ville han gerne have for sig selv. Normalt ville man måske tænke: 'åh, nej, er der nu dårlig stemning, er jeg gået for langt', men den tanke var der ikke. Man kunne bare mærke, at der ikke var noget surt ved det. Og så var den egentligt lukket, siger Bertel Henning og fortsætter:

- Det var en enormt fed måde at være på. Hvis bare flere mennesker kunne være som ham, så ville det hele være nemmere.

En god afslutning på livet
 
Flere personer - blandt andet en sygeplejerske - forsøgte at redde Georg Poulsen, da han faldt om på Bakken, og redningspersonale kom til stedet i løbet af få minutter. Men forgæves. Han blev kørt fra stedet i en ambulance, men han døde på vej mod Bispebjerg Hospital med sin kone ved sin side.

Den afslutning på livet, tror Bertel Henning, at Georg Poulsen er tilfreds med. 

- Jeg tror absolut, at det ikke var det værste sted, det kunne ende for ham. Hvis det ikke skulle ske der, så skulle det have været på værftet, siger Bertel Henning.

Den Georg, som filmproducenten nåede at lære at kende, ville omvendt ikke være interesseret i at ligge i en seng og sygne hen i årevis. 
 
- Han var stor, han var stærk. Han var en mand, der klarede sig selv. Og det var enormt vigtigt for ham at være stærk og kunne selv, tror jeg. Han ville gerne holde sig i gang til det allersidste, siger Bertel Henning.

Selvom Georg Poulsen var frisk til det sidste, var han samtidig også bevidst om, at han var ældre. Og han var bevidst om, hvor han var på vej hen. 

- Da han stod og holdt tale til afsløringen af statuerne, blev han enormt berørt, da han talte om mange af de gamle venner, som han havde mistet gennem tiden, siger Bertel Henning.

Blandt andet fortalte Georg Poulsen om en ven, han havde besøgt, mens vennen havde ligget på sit dødsleje.

- Der havde vennen sagt til ham: 'vi ses i sky-baren, Georg'. Det kunne Georg godt lide. Han kunne godt lide, at det ikke var så højtideligt, og samtidig var han meget berørt af det, siger Bertel Henning og fortsætter:

- Jeg tror, han ville være meget godt tilfreds med den måde, han kom afsted på. Og nu sidder Georg så selv i sky-baren.

Filmen om Georg Poulsen blev afleveret til Dansk Metal i sidste uge. Georg Poulsen nåede aldrig selv at se den færdige film.