Nogle afliver dem, andre har få, mens Aalborg Zoo torsdag har taget imod en ny.

Det er giraffen, der er tale om. Den nye nordjyske unge, som vejer cirka 70 kilo og måler 180 centimeter i længden, er nummer 94 i rækken af giraffer, som alle er kommet til verden i Aalborg Zoo.

»Fødslen gik helt uproblematisk og Caroline (moderen red.) ser ud til endnu en gang at klare det rigtigt fint,« siger dyrepasser i Aalborg Zoo Kenneth Madsen.

Det er syvende gang, at girafhunnen Caroline føder en unge, selvom giraffer normal kun får en, oplyser den zoologiske have.

Allerede torsdag formiddag kunne publikum se giraffen, så tilbage er kun at vente på, hvad Aalborg Zoo vil døbe giraffen. Måske Marius.