Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Brandvæsen og politi har her til aften afspærret et område på Gilleleje Havn i Nordsjælland, da der har været risiko for giftige kemikalier.

En fiskekutter har ifølge politiet fået noget ler i garnet, der indeholdt en svag mængde svovl, hvilket muligvis kan stamme fra sennepsgas.

Derfor vi fiskekutteren nu blive fragtet til et afspærret areal, hvor den skal renses, oplyser Nordsjællands Politi.

»Der lå noget ler på dækket, og der var et svagt udslag på svovl. Det kan muligvis stamme fra sennepsgas,« siger vagthavende ved Nordsjællands Politi, Michael Hansen, til BT.

Sennepsgas blev især anvendt under 1. verdenskrig og kan i kontakt med huden være kræftfremkaldende.

Beredskabsstyrelsens HazMat-vogn (står for Hazardous materials = farlige materialer red.) har været til stede på Gilleleje Havn. HazMat er et mobilt team, der kan spore og identificere farlige kemiske stoffer.

Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.