»Samme protest«.

De to ord lød igen og igen fra BTs advokat, Søren Juul, på Skattesagskommissionens femte afhøringsdag, hvor BTs nuværende og tidligere chefredaktører var i vidneskranken sammen med skribenten bag avisens skattesagshistorier.

- Nu kommer vi for tæt på kilde-spørgsmålet igen, protesterede advokaten, når kommissionens udspørger, Lars Kjeldsen, nærmede sig spørgsmålet om, hvem der i august 2011 lækkede fortrolige oplysninger om daværende oppositionsleder Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes mand, Stephen Kinnocks, skattesag til BT.

Kommissionen blev altså ikke klogere på, hvem der står bag lækagen. Til gengæld kom den tættere på sandheden om det notat, som BT har sendt til Troels Lund Poulsens (V) tidligere rådgiver i Skatteministeriet, Peter Arnfeldt.

Det viser sig, at BT både har sendt en kort og en lang version af notatet, der peger på Kinnock som skattepligtig. Det har trukket store overskrifter at Arnfeldt sagde, at notatet var på højst fem sider, mens Troels Lund Poulsen fastslog, at notatet var på mindst ni sider. Mistanken har været, at skattemyndighederne eller skatteministeren selv tilføjede passager, som kunne indikere, at Kinnock havde snydt i skat.

Men historien om notatet lader til at være ganske banal: For BT sendte både et fem sider langt og et ni sider langt notat til Peter Arnfeldt. Det skete henholdsvis 29. august 2010 og 31. august 2010, oplyste BTs redaktionschef, Simon Andersen, tirsdag.

Den korte version var et umiddelbart udkast, hvor navnene på Helle Thorning-Schmidts børn for eksempel blot var markeret med »xx«. Den lange version var slutproduktet, som BT også sendte til Foreningen for Undersøgende Journalistik, da avisen indstillede sin dækning af skattesagen til en pris.

Notatet vandrede fra Peter Arnfeldt gennem Troels Lund Poulsen til departementschef Peter Loft, der tog det med til et af de fem meget omtalte møder med Skat Københavns direktør, Erling Andersen.

Mens mysteriet om det famøse notat blev delvist opklaret, er det stadig et åbent spørgsmål, om kommissionen vil tvinge BT til at udlevere den ukendte kilde og altså give journalisterne pligt til at åbne munden. Det bliver afgjort torsdag morgen, inden embedsmænd fra Skat København for første gang skal afhøres.

Ifølge mediejurist og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, kan BT blive pålagt vidnepligt, fordi BT i forbindelse med lækagen af Thorning-parrets skatteafgørelse også er kommet i »besiddelse« af rygterne om Kinnocks bi- eller homoseksualitet.

- Det afgørende kriterium i retsplejeloven er, om oplysningerne, som er videregivet fra den ukendte kilde, handler om noget, der har samfundsmæssig betydning, eller om private forhold. For hvis det handler om private forhold, kan man pålægge at afgive vidneforklaring, og hvis det er af samfundsmæssig betydning, kan man ikke, siger Oluf Jørgensen.

- Jeg er sikker i min vurdering: Man kan ikke hævde, at rygtet om Kinnock har samfundsmæssig interesse, fastslår han.