Motorcyklisten kørte med høj hastighed mod vest og var igang med at overhale to biler, da han kørte frontalt ind i en modkørende bil.

- Motorcyklisten blev kastet af sit køretøj, der landede inde på en mark, og den 36-årige blev dræbt på stedet, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Peter Redder.

Den 36-årige boede tæt på ulykkesstedet, men politiet har endnu ikke frigivet navnet, da alle pårørende ikke er underrettet. 

Den modkørende bil blev ført af en 55-årig mand fra lokalområdet. Han bliver bragt til hospitalet, dybt chokeret, men er uden fysiske skader.