Morten Pelch, Ny søndags-klumme-skribent i BT.
Morten Pelch, Ny søndags-klumme-skribent i BT. Foto: Bax Lindhardt

I de områder som resten af verden stempler som ’ghettoer’, findes der ofte både mennesker, nuancer og kvaliteter, der drukner i det meget negativladet ord ’ghetto’.

Her lever en stor gruppe af mennesker sammen fra hele verden, og her findes der både sammehold og et fællesskab, hvor man hjælper hinanden på kryds og tværs af opgange, samfundslag og etnicitet. Jeg medvirkede i et DR P1-program sidste år, hvor jeg gik ud og talte for, at sammenholdet i en ghetto er bedre end på en villavej. Det mener jeg stadigvæk. Men ansvaret, det fælles ansvar, der følger med, når man bor i et område, som resten af verden giver labelet ’ghetto’, er ikke alle bevidst. I denne uge, nærmere bestemt onsdag, begyndte der at florere et videoklip på Facebook og efterfølgende på flere avisers hjemmesider, hvor en gruppe unge mennesker chikanerer en kvindelig dyreredder fra Dyrenes Beskyttelse, som var ude på en opgave i Vollsmose.

Vollsmose

Klippet og opførelsen på samme er forkastelig. Punktum. Længere er den ikke. Kunne det være sket på en villavej i en Odense-forstad? Naturligvis - idioter kan man møde alle steder. Men når det sker, når det er et klip fra en ghetto, som i forvejen kæmper med sit ry og omdømme, bliver alle de gode tiltag og initiativer nulstillet hos læserne på de forskellige nyhedssider, og foredommene hos den gruppe af mennesker, der kun venter på, at der ’igen’ sker noget, der kan bekræfte opfattelsen af ghettoerne. På et tidspunkt spillede jeg fodbold for et hold i Odense ved navn Bøgeparken. Vi var et par stykker fra Vejle’ som tog med en fælles bekendt til Odense et par gange og hjalp holdet med at stille hold. På det hold fandtes der mange nationaliteter og både humøret og stemningen var høj. Det var gode mennesker med en stor glæde for spillet med den runde bold.

pelch

For nylig hørte jeg om et skab, fyldt med madvarer såsom sukker, pasta og konserves, som er placeret i Bøgeparken bag Bøgetorvet og er tiltænkt folk i området og Odense, der har svært ved at finde penge til mad. De kan komme forbi, og udfra princippet ’tag, hvad du har brug for - giv, hvad du kan’, få mad og muligheden for at lave det. Sådanne projekter er ikke bare smukke, men også helt normale i sådan et område. I mit barndomskvarter støttede folk også op om hinanden, hvad enten det var med lån, rester, donation af tøj og så videre.

Morten Pelch byline

Derfor ærgrer det mig meget, at en lille gruppe af beboere sørger for, at HELE området bliver taget til indtægt, både som bekræftelse af folks i forvejen indtagede fordomme, men også som værdisættelse af de mennesker, som kommer derfra. Så nu skal de gode kræfter, som kender hvert hjørne og hver krog af Vollsmose, sørge for at den slags opførelse ikke går upåtalt hen og i samme forbindelse sørge for at ansvaret for ALLE andre, der bor i samme område, går i de samme gader og repræsenterer området udadtil som dem selv, forstår hvordan én handling påvirker helheden som ringe i vandet. For Vollsmose og det store flertal fortjener bedre. Så vågn nu op.

SMS

Hitter på Facebook