Morten Pelch
Morten Pelch Foto: Bax Lindhardt

DR1-programmet ’Gift ved første blik’ ruller i disse uger over skærmen tirsdag aften. Et program som indeholder alt det, som godt fjernsyn er lavet af.

Samtidig, så drager programmet også alle de hårdtkæmpende singler til skærmen. Alle dem, som jo har det »godt nok« med at være netop det  - single, kaptajn på deres eget skib og alt det der.

BT debat

»Her går det nu meget godt, og det står alligevel ikke så skidt til, at man har været nødt til at melde sig til det TV-program,« hørte jeg en mand sige til sin kammerat ved bordet ved siden af mit i onsdags i København.
Vi har et støt stigende antal singler i Danmark. Vi går og bryster os af, at vi er glade, det kører, og det skal »saftsusemig« være godt, hvis noget skal ændre på det.Vi fortæller om friheden til at gøre, hvad man vil. Ikke at skulle tage hensyn til andre end os selv.

Undskyld mig, men jeg kalder bluffet nu.

Ja, det er dejligt at være single. Ja, frihedsgraden er højere, end hvis du har et hensyn at tage, som går ud over andre end dig selv. Men vi har i singlekulturen en tendens til at tale alt det, vi vinder, op og slet ikke forholde os til det, som at vi taber på vejen.

Løkke bliver væk fra samråd om Ban Ki-moon-brev DF opfordrer

Kærlighed er jo grundlæggende en følelse, som først skal vokse i os selv, før at vi kan kamme over med den for at kunne dele den med et andet menneske. Det er ikke en opvejning af frihed, muligheden for at smage på alle de retter livet tilbyder eller at slippe for bøvl og brok. Det repræsenterer kun den ene side af hækken, og den side forsøger vi konsekvent at sælge os selv for mere, end den er værd.

For på den anden side af hækken findes der sammenholdet, fællesskabet, en at kæmpe med og kærligheden, som kun bliver stærkere af, at den ikke vokser alene - og ikke kun i dig selv - men deles og udbygges i mødet med den anden.

Så respekten for de mennesker, som (modigt) valgte at se, om genvejen i et TV-program kunne gøre op med utallige vindates, kaffemøder, korrespondancer på sociale platforme og føre dem et varmere sted hen, burde være større. I samtalen mellem os, som ser programmet,  og i anerkendelsen af ønsket om kærlighed - som jeg er enig i for nogens vedkommende måske næsten er større, end hvad godt er. Men respekten for at turde tage chancen fortjener de otte sjæle, der tirsdag toner frem på vores skærm.

I jagten på det, vi husker længere end de sjove aftener alene, er de øjeblikke, som vi deler, og som forrenter sig længere med det menneske, som vi elsker. Og det kan friheden til at tage, hvad der findes på livets tallerken alligevel ikke konkurrere med. For når du har smagt på det hele, kan retten du helst vil have været udsolgt, for good.

»For her går det meget godt, og det står alligevel ikke så skidt til, at jeg har været nødt til at melde mig til det TV-program.«

SMS

Hitter på Facebook