*


KØB PLUS!

Mormor blev jordemor: Fik liv i nyfødt på bagsædet

Lille Otto på fem dage ligger trygt og sover i sin mors arme. Intetanende om hvilket drama, der udspillede sig midt på én af Københavns mest befærdede motorringveje søndag nat, og som han takket været sin koldblodige mormor er sluppet levende og uskadt fra.

For selv om der kun var et kvarters kørsel til fødeafdelingen på Herlev Hospital, så havde Otto ikke tid til at vente, men valgte at komme til verden på bagsædet af sine forældres Hundai i20 med mormor som jordemoder.

Systemadministrator Casper Sejr Madsen, 28 og sagsbehandler Dorte Hansen, 27 Birkerød havde ventet deres førstefødte ved juletid.

Men da knægten lod vente på sig, og graviditeten var overskredet med 12 dage, blev fødslen sat i gang søndag morgen på fødeafdelingen i Herlev, og parret fik besked på at tage hjem og vente på, at der skulle komme gang i fødslen.

- Det har hele tiden været meningen, at min mor skulle være med til fødslen og holde i hånd, for hun er den eneste, der rigtig kan få mig til at slappe af, fortæller Dorte Hansen.

Ingen regnede med, at fødslen ville gå i gang for alvor før næste dag. Så efter at have været til kontrol sidst på eftermiddagen, blev parret sendt hjem fra hospitalet med medicin til at tage de værste ve-smerter og sove på.

Hun er glad for, at parret valgte at tage hjem til forældrene s hus i Vallensbæk, 15 minutters kørsel fra hospitalet, i stedet for til Birkerød, hvor de bor.

Ind til siden

For lige før midnat går fostervandet, og de første presseveer melder sig.

– Min svigernor og jeg får hjulpet Dorte ud på bagsædet af vores bil. Min svigermor, der ellers skulle køre i sin egen bil, vælger heldigvis at sætte sig ind ved siden af på bagsædet, fordi Dorte har så voldsomme veer, der i mellemtiden er gået over i presseveer, fortæller Casper Sejr Madsen, der satte fuld fart mod Herlev Hospital.

- Det var bare med at komme af sted. Vi forsøger at få Dorte til at lade være med at presse. Men vi er kun kommet cirka halvvejs, da jeg kan mærke, at barnets hoved er født, og så kan jeg se, at maven forsvinder, forklarer Lilli Hansen..

’Nu er det bare ind til siden, råber svigermor, mens jeg ringer fødegangen op og får fat i vagthavende jordemoder og beder om at få sendt en ambulance, fortæller Casper.

Og med en rolig jordemoder i røret på forsædet, tager mormor Lilli imod sit lille barnebarn, der kommer livløs til verden på bilens bagsæde.

Frygtede, han ville dø

- Jeg ved ikke, hvor det kom fra, men helt refleksmæssigt klapper jeg ham på ryggen, og da det ikke hjælper, stikker jeg forsigtigt en lillefinger ind i hans mund for at få fostervandet ud, og så begynder han heldigvis at give lyd fra sig, fortæller en stolt jordemor.

- Vi frygtede begge, at han ville dø for os, siger de nybagte forældre, der er dybt taknemmelig for, at mormor holdt hovedet koldt og babyen varm.

Nyfødte Otto bliver lagt på mors mave og, pakket ind i en jakke, mens familien venter på, at ambulancen skulle nå frem fra hospitalet.

- Det føltes som evigheder, inden den nåede frem, men sådan er det altid, forklarer mormor, Lilli Hansen, der ligesom de nybagte forældre er dybt taknemmelig for, at alt gik godt.

- Vi var begge to skrækslagne, da han faldt ud og lå helt livløs. Så da han blev vækket til live af svigermor, var det det vildeste, vi nogensinde har oplevet. Det var så stort, og vi er meget stolte af hende og dybt taknemmelige. For det var Mormor, der reddede Otto, siger Casper og Dorte.

- På hospitalet kaldte de det en styrtfødsel, og de forløber normalt helt ukompliceret, sådan som det heldigvis var tilfældet med Otto, fortæller Casper Sejr Madsen og roser jordemoderen på hospitalet.

– De var under hele forløbet i bilen utrolig gode til at berolige os.

På Ottos fødselsttest står der ’mormor’ udfor linien med jordemoder:

- Ja, det havde jeg godt nok aldrig troet, jeg skulle kunne skrive på mit CV,, smiler Lilli Hansen, der til daglig er bankrådgiver og har haft nogle søvnløse nætter bagefter.

– Man kan ikke lade være med at tænke på , at det kunne være gået gruelig galt. Men det var først, da Ottos oldemor ringede og takkede mig for min indsats, at det for alvor gik det op for mig, hvad jeg havde gjort. Jeg har spekuleret på: Hvor fik man det fra?

- Bagefter kan vi bare være glade for, at vi traf alle de rigtige valg, og f. eks. valgte at tage hjem til mine svigerforældre i stedet for til os selv, siger Casper Sejr Madsen.

- Ja, det var ellers meget imod min vilje, for jeg ville hjem til mig selv og sove i min egen seng, Vi tør slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis jeg havde fået min vilje, siger Dorte og kigger ømt på sin sovende dreng.