Det var en chokeret Frede Klitgård, der i går hørte om branden på Frihedsmuseet i København. For ikke alene har han med egne næver været med til at bygge det, hans personlige historie er også en af de vigtigste grundsten i museets historie.

- Jeg blev virkelig berørt, siger den 90-årige Frede Klitgård, som er en af de få nulevende modstandsfolk og bor i Allerød.

- Min første tanke var, at det var et nyt angreb fra nazistisk side. Jeg har jo læst de sidste dages historier om Henrik Christensen i Søllerødgade og tror ikke, at det er tilfældigt, at branden sker nu, siger Klitgård og refererer til den 21 år gamle sag, hvor venstrefløjsaktivisten Henrik Christensen blev dræbt af en brevbombe.

En sag der igen er blevet aktuel efter, at nazi-afhopperen Kim Fredriksson er kommet med nye oplysninger om, at bagmændene skal findes på den yderste højrefløj.

Og her mener Frede Klitgård - der er formand for foreningen Aktive Modstandsfolk - også, at der er grund til at kigge efter en mulig bagmand til museums-branden.

- Jeg tror ikke, at branden er en galnings værk. Jeg tror, at det er organiseret, og mine tanker gik straks til nazisterne og deres efterkommere, siger han videre. Det skal dog understreges at brandteknikerne endnu ikke har fastslået brandårsagen. 

Se billederne: Frihedsmuseet før og efter branden

En vigtig epoke

At både bygningerne og deres unikke indhold kunne være gået tabt i går, fik hans hjerte til at bløde.

- Modstandskampen under besættelsen er en af de vigtigste epoker i danmarkshistorien. Den viste, at danskerne ikke er så sløve, som man gerne vil gøre dem til, og at de formåede at rejse sig til en modstandskamp. Det hører til sjældenhederne, at en folkelig bevægelse i Danmark har vundet til sidst, understreger Frede Klitgård.

Han kommer oprindelig fra Aarhus, og det var dér, han var med til at kæmpe mod nazisterne. Klitgård var med egne ord ’en ret god jernbanesabotør’ og den første dansker, der fik kontakt til englænderne og gennem dem plastisk sprængstof til bomber.

I forbindelse med en fejlslagen jernbanesabotage blev Frede Klitgård pågrebet af en dansk politibetjent, som udleverede ham til tyskerne og tysk krigsret, der idømte ham livsvarigt tugthus og sendte ham til Tyskland, hvor han endte i koncentrationslejren Neuengamme.

- En rigtig væmmelig historie, kalder han den med god grund.

Modstands-navne

Dén historie er blot én af mange, der i overført betydning var ved at gå op i røg ved branden i går. Mens museets værdifulde genstande blev reddet i går, kan det blive nødvendigt at rive bygningerne ned,

Og dermed går endnu et stykke historie tabt. I bygningernes mursten er nemlig indprentet navnene på de modstandgrupper, der har været med til at finansiere museet.