Dansk modes ’grand old man’, Erik Brandt, er ærgerlig over, at det danske tøjmærke Bruuns Bazar tirsdag har meddelt, at det går konkurs. Modekongen har dog sit eget bud på, hvorfor så mange tøjmærker på det seneste har måttet dreje nøglen om.
Det har givet genlyd i modebranchen, at det kendte tøjmærke Bruuns Bazar tirsdag har meddelt, at det har indgivet konkursbegæring. Det populære mærke, der blev stiftet af brødrene Teis og Bjørn Bruun i 1994, har selv i en pressemeddelelse oplyst, at konkursen skyldes, at man ikke har kunnet finde finansiering til en genopretning af selskabet.
Dermed er Bruuns Bazar blot blevet det seneste i rækken danske tøjmærker, der har måtte lukke de seneste år. Fredag kom det frem, at tøjkæden Uno Danmark er gået konkurs, og i 2012 var det modedronning Benedikte Utzon, der måtte dreje nøglen om, mens designeren Suzannne Rutzau gik konkurs i 2013. Og også børnetøjsmærket Katvig måtte indkassere en konkurs i 2013.
Med over 50 år i tøjbranchen er modeskaber Erik Brandt en erfaren herre. Og han er ærgerlig over at høre, at Bruuns Bazar er gået konkurs.
»Jeg er da ked af, at det er gået dem dårligt, siger Erik Brandt, der selv driver tøjmærket 'Margit Brandt«, som han grundlagde sammen med sin nu afdøde kone i 1966.
Og den kendte modekonge er ikke i tvivl om, hvorfor det tilsyneladende er så svært at klare sig i branchen for tiden.
Ifølge Erik Brandt er der to årsager: For mange designere laver tøj, der minder for meget om de andres, og så laver for mange tøj, der kun ser godt ud på helt unge kvinder.
»Alle laver jo samme slags tøj. Det enkelte stykke tøj er ofte ikke gennemtænkt nok,« siger Brandt og fortæller, at nøglen til succes er at få kunderne til at hænge ved.
»Man skal skille sig ud og lave noget, der er interessant. Hvert stykke tøj skal være specielt og som et kunstværk. Og så skal det være en rimelig kvalitet, og det skal ikke nødvendigvis være billigt,« siger han.
Og også det, at mange laver tøj, der kun henvender sig til en snæver kundekreds som for eksempel unge kvinder, er et problem, mener Brandt, der selv har valgt at satse mere bredt.
»Vi laver jo bevidst tøj til piger på 40 år plus minus 20 år,« siger Erik Brandt, der også vurderer, at tøjbranchen de næste ti år vil gennemgå en rigtig stor forandring.
Selv om flere designere har måtte opgive at få deres forretninger til at løbe rundt, så er det stadig muligt at få god succes i tøjbranchen, hvis bare man finder den rette forretningsmodel.
Ser man på Berlingske Business Magasins liste over landet rigeste, så er der flere, der er blevet milliardærer gennem tøjbranchen.
Landets andenrigeste familie, familien Holch Povlsen, er indehavere af tøjkoncernen Bestseller, som har så enorm succes, at familiens formue vurderes til at være på mere end 36 milliarder kroner.
På 37. pladsen over landets rigeste finder man Hummel-ejer Christian Stadil, der med en formue anslået til 2,9 milliarder kroner, også har vist, at tøj og det rette design kan være vejen til rigdom.
Stifteren af tøjkoncernen IC Companys, Niels Martinsen og hans datter Emilie Martinsen, kan også takke tøjbranchen for, at de er havnet i det gode selskab og med en formue på 2,3 milliarder kroner er landets 42. rigeste familie.
Og også stifterne af Masai Clothing Company, Nina og Hans Rye, har formået at skabe en formue på deres tøj-mærke. Hele 1,2 milliarder kroner vurderes de til at være værd, hvilket rækker til en 79. plads på listen over landets rigeste.
Verdens andenrigeste mand, spanske Amancio Ortega, er forresten også blevet rig på tøj. Han har skabt tøjkæden Zara, og han vurderes ifølge Forbes til at være mere 474 milliareder kroner værd.
