Kræftens Bekæmpelse er ikke helt enige

Mobiltelefoner udløser ikke kræft

Mobiler giver ikke kræft

Arkivfoto. Det giver ikke kræft at snakke i mobiltelefon viser ny forskning. (Foto: Colourbox) Se stort billede

En undersøgelse frikender mobiltelefoner for at giver hjernekræft. Kræftens Bekæmpelse har dog fortsat fokus på risikoen.

Læger og forskere oplever ikke flere tilfælde af hjernekræft trods udbredelsen af mobiltelefoner over de seneste godt 10 år. Det konkluderer en stor nordisk undersøgelse, som dermed frikender mobiltelefoner for at give hjernekræft.

Undersøgelsen baserer sig på 60.000 tilfælde af hjernekræft, der er registreret i Danmark, Norge, Sverige og Finland fra 1974 til 2003.

-Hvis der var en sammenhæng, ville vi have set en ændret tendens i tilfældene i den seneste femårs periode fra 1998 til 2003, da det tager mindst et par år at udvikle hjernekræft. Men vi fandt ikke nogen tydelig ændring, hverken når vi opdelte i køn eller alder, siger ph.d. Isabelle Deltour fra Kræftens Bekæmpelses Institut for Epidemiologisk Kræftforskning.

Selv om undersøgelsen, der er den hidtil mest omfattende inden for emnet, ikke finder nogen sammenhæng mellem mobiltelefoni og kræft, fastholder Kræftens Bekæmpelse fokus på en eventuel risiko ved mobiltelefoner.

- Vi fandt ingen sammenhæng i denne undersøgelse. Det betyder måske, at der ikke er nogen risiko ved at tale i mobiltelefon. Men det kan også betyde, at det tager længere tid end fem-ti år at udvikle kræft i hjernen. Det kan også betyde, at en eventuelt øget risiko er meget lille eller måske kun gælder for nogle særlige grupper af mennesker og derfor ikke kan måles i en undersøgelse, der omfatter hele befolkningen, siger Isabelle Deltour.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: