Mister 15.000 om året: ’Hvor bliver mit fradrag af?’

Kontanthjælpsmodtager Steffen Boult Petersen raser over, at samleveren ikke må udnytte hans fradrag

Steffen Boult Petersen mister hele sin kontanthjælp 1. januar. Han skal i stedet forsørges af sin kæreste, der er sosu-hjælper. Det er konsekvensen af den kontanthjælpsreform, der træder i kraft til nytår.

- Jeg er helt med på, at der ville ske ændringer i kontanthjælpen til januar. Men når vi får at vide, at samlevende skal ligestilles med gifte, så forventede jeg da også, at man pr. automatik blev stillet lige i forhold til skattelovgivningen og alle andre lovgivninger. Det her kan da ikke have sin rimelighed. Dorte (kæresten, red.) er sosu-hjælper og tjener 23.000 kr. om måneden. Hvor bliver mit fradrag af, spørger Steffen Boult Petersen.

Mette F.: Ja, det er svært

Jobcenteret: ’Ingen kommentar’

Et forsigtigt skøn anslår, at der kan være tale om 90.000 personer, der kommer i samme situation som Steffen. Politikernes formål med ændringen har været at ligestille gifte og samlevende på forsørgerpligten. Men fordi skattelovgivningen ikke ændres tilsvarende, bliver de samlevende par ramt dobbelt, fordi de ikke kan udnytte hinandens personfradrag. Det betyder 15.000 mindre om året i mistet personfradrag.

Virkeligheden ramte som en mur

Steffen Boult Petersen, 55 år, bor i en lejlighed i Svendborg sammen med sin kæreste Dorte og hendes 17-årige datter. De har boet sammen i 14 år.

Torsdag var han nede hos sin sagsbehandler i kommunen for at få styr på de ændringer, der sker med kontanthjælpen. Dorte og han havde talt om, at de skulle have søgt boligsikring og ændret skatten inden nytår. Men virkeligheden ramte ham som en mur, da sagsbehandleren forklarede, at familien mister Steffens fradrag, fordi han og Dorte ikke er gift.

Mette F.: Ja, det er svært

Jobcenteret: ’Ingen kommentar’

- Jeg blev helt paf. Jeg sagde til sagsbehandleren, at så måtte vi hellere se at få bestilt giftefogeden, men det mente hun var verdens dårligste idé. Jeg følte mig helt fortabt og hjælpeløs og blev enormt ked af det. Om en måned har vi 3.000 kr. at leve af om måneden, og datteren skal på tur med skolen til London i foråret. Vi har indbetalt 1.200 kr., men der skal indbetales 1.200 kr. mere, og så er der lommepenge. Jeg kan ikke se, hvordan jeg skal skaffe de penge.

Har I overvejet at blive gift, eller var det for sjov?

- Jeg har aldrig været gift, men Dorte er det menneske, jeg har boet længst tid sammen med. 14 år. Det med at blive gift har bare aldrig sagt mig noget. Derfor kan kærligheden og romantikken være lige så stor. Men et bryllup er ikke altid så rosenrødt, fint og flot som i filmene, siger Steffen Boult Petersen.

Har været tillidsmand

Han har arbejdet som lagerarbejder i en industrivirksomhed, men mistede sit job i 2001. Efterfølgende fulgte ti år, hvor han indimellem drak for meget. For to år siden stoppede han helt med alkoholen, begyndte at cykle og svømme og har nu tabt 30 kg. Men selvom han fik sit liv på ret køl igen, er det ikke lykkedes ham at komme i arbejde. Og det har konsekvenser for selvværdet.

- Jeg betragter ikke mig selv som færdig på arbejdsmarkedet. Jeg har søgt masser af job, men jeg kan ikke få noget. Måske hænger det sammen med, at jeg har været tillidsmand. Jeg ved det ikke. Men det er som om, at jobcenteret har opgivet at få mig i arbejde. De har snart lovet mig så meget, men ingen løfter en finger. De lader mig bare gå og gå, siger Steffen Boult Petersen.

Mette F.: Ja, det er svært

Jobcenteret: 'Ingen kommentar'

Men at det skulle være ligestilling, at kæresten nu skal forsørge ham, har han svært ved at se.

- Regeringen siger, at de vil mindske uligheden. Men her øger de den altså. De er imod tvangsægteskaber, men de tvinger os til at blive gift for at få det til at løbe rundt økonomisk. Spørgsmålet er, om det bedre ville kunne betale sig for os, at vi begge var uden arbejde, siger Steffen Boult Petersen. Han har endnu ikke besluttet sig for, om han vil ned på knæ og fri til Dorte.


Kontanthjælpsreformen

Reformen sidestiller gifte og samlevende par, der begge er fyldt 25 år.

De får pligt til at forsørge hinanden, hvis den ene er i job eller har en formue.

Samboende har ikke ret til at udnytte hinandens personfradrag, som gifte har.

Fradraget er årligt 42.000 kr. og kan kun overføres mellem ægtefæller.

Reformen træder i kraft 1. januar 2014

Det skønnes, at 1.000 flere personer kommer i uddannelse i 2014

Det skønnes, at 3.100 flere personer kommer i arbejde i 2014

Kontanthjælpsreformen vurderes at styrke samfundsøkonomien med godt en halv milliard kroner i 2014

I 2014 er satserne således:

Fyldt 30 år, forsørger børn 14.203 kr./mdr
Fyldt 30 år, andre, 10.689 kr./mdr
Under 25 år, udeboende, 6.889 kr./mdr
Under 25 år, hjemmeboende, 3.324 kr./mdr

Læs også: