En dansk ekspedition er klar til at plante Dannebrog på Nordpolen i Danmarks forsøg på at gøre krav på et op til cirka 150.000 kvadratkilometer stort område i Det Arktiske Hav nord for Grønland, skriver Berlingske.
Således har danske forskere og eksperter netop forladt norske Svalbard om bord på den svenske isbryder »Oden« og sat kurs mod Det Arktiske Hav for at foretage en lang række undersøgelser af havbunden og havdybden nord for Grønland.
Det er tredje gang, at danske forskere sejler højt mod nord for at blive klogere på den undersøiske og flere tusinde kilometer lange Lomonosovryg på bunden af Det Arktiske Hav. Deres opgave er at indsamle en lang række oplysninger, der senere skal bruges af den danske stat til at dokumentere, hvordan og i hvilket omfang Lomonosovryggen er forbundet med den grønlandske kontinentalsokkel.
Kan Danmark i detaljer dokumentere, at ryggen, eller dele af den, er forbundet med Grønland, kan det gøre krav på den og dermed retten til at udnytte de potentielle ressourcer og råstoffer på havbunden, selv om den ligger langt uden for den grønlandske 200 sømil-grænse.
Om senest to år skal kravet afleveres til FNs Commission on the Limits of the Continental Shelf (CLCS). Men Danmark er ikke alene om at have et godt øje til Lomonosovryggen. Canadierne arbejder på at dokumentere ryggens tilknytning til det nordamerikanske kontinent, russerne gør det samme. Dermed kan de tre lande ende med at gøre krav på de samme områder i Det Arktiske Hav.
»Oden«s aktuelle togt bliver ledet af Christian Marcussen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – GEUS.
Han understreger, at Dannebrog kun vil blive plantet på Nordpolen, hvis isbryderne kommer forbi. Og at alle andre nationaliteter om bord på »Oden« også vil plante deres flag. Og at alle flag vil blive fjernet igen, når »Oden« sejler videre.
»Det er normalt, at man gør det, når man er der. Det er med et glimt i øjet,« tilføjer han over for Berlingske.
Togtet er det tredje og indtil videre sidste til Lomonosovryggen. Det varer indtil september og har et budget på cirka 35 mio. kr. Beløbet er dog ingenting sammenlignet med de i hvert fald 340 mio kr., Danmark vil bruge på at dokumentere, at i alt fem havområder i Nordatlanten og Arktis er forbundet med enten Grønlands eller Færøernes kontinentalsokler. Som om det ikke er nok, har Færøerne bidraget med yderligere cirka 20 mio. kr.
Men investeringerne blegner sammenlignet med de gevinster, der vil være, hvis der viser sig at være f.eks. rige olieforekomster i områderne. Danmark har på vegne af rigsfællesskabet indgivet krav på to områder, et syd for Grønland og to ved Færøerne.